Annonce
Sport

DBU-formand: Ikke fortrudt støtte til Platini

Michel Platini er draget ind i Sepp Blatters sag i Fifa-skandalen. Dansk Boldspil-Union afventer udviklingen.

Formand i Dansk Boldspil-Union (DBU) Jesper Møller er ikke overrasket over, at Sepp Blatter fredag officielt blev involveret i en straffesag om mulig korruption i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

Den afgående Fifa-præsident er blandt andet mistænkt for at have foretaget en illoyal Fifa-betaling på to millioner schweizerfranc til præsidenten i Det Europæiske Fodboldforbund, Michel Platini.

- Efterhånden er der ikke noget, der overrasker mig, siger Jesper Møller.

DBU-formanden har tidligere i år tilkendegivet, at han bakker Platini op som kandidat til præsidentvalget i Fifa til februar næste år. Og det har han ikke fortrudt.

- Nej, det har jeg ikke. På så tidligt et tidspunkt er man nødt til, når man bliver spurgt, at melde en holdning ud om, hvem man gerne ser som kandidat.

- Det samme gjorde jeg med Luis Figo. Ham endte jeg jo heller ikke med at stemme på. Vi følger situationen tæt, siger Jesper Møller.

Den schweiziske statsanklager oplyste fredag, at der er åbnet en straffesag mod Blatter på grund af mistanke om kriminel dårlig ledelse og - alternativt - uretmæssig tilegnelse.

- Det bekræfter mig bare i, hvad jeg har sagt siden Sao Paolo-kongressen i juni 2014. Fifa er nødt til at få en ny præsident, hvis der skal blive ryddet fuldstændig op.

- Efter det, der skete til kongressen i Zürich i maj 2015, har jeg hele tiden sagt, at det er superfint, at der bliver lavet noget efterforskning, så vi får afdækket, om der er nogle, der har lavet kriminalitet eller raget penge til sig.

- Hvis det er tilfældet, så skal de sanktioneres, uanset hvem de er. Det vil vi simpelthen ikke have noget med at gøre, siger Jesper Møller.

DBU vil vente med at støtte en specifik kandidat til Fifas præsidentvalg i så lang tid som muligt.

- Vi vil gerne være behjælpelige med, at nogle bliver stillet op, så vi sikrer en demokratisk proces frem mod 26. februar.

- Belært af det, der skete sidst, så skal jeg ikke sige noget om, hvem vi stemmer på før på selve dagen eller måske aftenen før. For det er efterhånden umuligt at vide, hvem der er på fri fod, forklarer DBU-formanden.

- Det gjorde vi også i forhold til Figo. Vi ville gerne være behjælpelige, hvis Figo ville stille op. Og vi ville også gerne være behjælpelige med, at Platini kunne stille op.

- Men det er klart, at hvis Platini har begået uregelmæssigheder eller andre ting, og han ikke er kandidat på dagen, så giver det sig selv. Så skal vi stemme på en anden.

- Nu må vi først og fremmest vente på, at fristen for kandidaterne udløber 26. oktober. Og så kigger vi på feltet sammen med vores nordiske kolleger, siger han.

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem