Annonce
Sport

DBU-formand: Man kunne have fraveget protokollerne

Jesper Møller mener, at det burde kunne lade sig gøre ikke at genoptage kampen mod Finland. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Rent principielt burde det kunne lade sig gøre ikke at genoptage kampen mod Finland, mener DBU-formand.

Mange har ventet på at høre, hvad formanden i Dansk Boldspil-Union (DBU), Jesper Møller, mener om, at Danmarks kamp mod Finland blev genoptaget efter Christian Eriksens kollaps.

Onsdag åbnede han munden i en pressemeddelelse, og hans holdning er, at kampen ikke skulle have været genoptaget.

Faktisk kom det bag på ham, da han sad hjemme foran skærmen i coronaisolation, at 22 spillere kom tilbage på banen og spillede kampen færdig lørdag aften, fortæller han til Ritzau onsdag.

- Jeg havde en forventning om, at kampen ikke ville blive genoptaget. Det blev den alligevel, og det overraskede mig.

- Vi hørte (på tv, red.) en forklaring om, at der var et ønske om at spille den færdig, men jeg kan godt se, at i situationen og med det pres, der har været, så skulle den selvfølgelig ikke have været genoptaget, siger Jesper Møller.

Den holdning er han kommet frem til, efter at DBU's bestyrelse onsdag har fået en redegørelse af forløbet.

Ifølge den danske landsholdslejr præsenterede Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, to muligheder - at spille videre lørdag eller komme tilbage søndag klokken 12. Det har både spillerne og landstræneren kritiseret.

Jesper Møller, som også er med i Uefas magtfulde eksekutivkomité, var på grund af sin coronaisolation ikke til stede i Parken lørdag. Derfor vil han ikke bedømme de Uefa-udsendtes arbejde.

- Når jeg ikke har været til stede, skal jeg ikke begynde at kloge mig på, hvad der er sket. Det ville ikke være rigtigt med den indsigt, jeg har.

- Jeg er sikker på, at de, der var til stede, har gjort deres bedste i en god mening i en helt forfærdelig og ekstrem situation. Det er jeg overbevist om, siger Jesper Møller.

I Uefas protokoller fremgår det blandt andet, at alle hold skal have en restitutionstid på 72 timer.

Derfor kunne kampen ifølge Uefa kun udskydes til søndag, fordi Finland ellers ville få for kort restitutionstid før kampen mod Rusland onsdag.

Protokollerne siger desuden, at hvis der opstår et coronatilfælde i en trup, kan en kamp udskydes med 48 timer.

Uefa har fået kritik for ikke at fravige de protokoller og finde en anden løsning, så kampen ikke skulle genoptages.

- Jeg tror godt, man kunne have fraveget protokollerne. Det er min oplevelse, at der har været stor fleksibilitet, men jeg kan ikke svare på det, for jeg var ikke til stede i rummet.

- Principielt burde det kunne lade sig gøre, men det afhænger af, hvilke løsningsmuligheder der er lagt på bordet i det rum, siger han og afviser, at økonomiske hensyn har fået Uefa til at træffe beslutning om genoptagelse.

- Jeg tvivler på, at sådan nogle overvejelser indgår i så hektisk og forfærdelig en situation. Det er ikke penge, man først og fremmest tænker på.

Nu skal DBU's administration komme med indspark til, hvad der bør ændres, og så vil Jesper Møller tage indsparkene med til Uefa for at ændre på reglerne.

- Nogle gange bliver man klar over, at der er brug for at kigge reglerne - det er vi nødt til nu, så det her ikke sker igen.

- Vi skal have fuldstændig glasklare regler for, hvad der skal ske fremover, siger Jesper Møller.

Der er efterhånden gået fire dage efter kampen mod Finland. Jesper Møller har været tavs lige indtil onsdag, men det er der ifølge ham selv en god grund til.

- For det første har jeg siddet i isolation, og man skal passe på med at sige alt for meget, når man sidder på afstand. For det andet har vi aftalt, at vi skulle have en orientering. Den har vi fået i formiddag, og så melder jeg selvfølgelig ud, siger han.

  • Danmarks Idrætsforbund holder årsmØde 2020
    Jesper Møller mener, at det burde kunne lade sig gøre ikke at genoptage kampen mod Finland. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet