Landstræner Morten Olsen har kontrakt med Dansk Boldspil-Union (DBU) frem til sommeren 2014. Og det er endnu uvist, hvad der skal ske efter denne dato.
DBU vil melde noget mere ud senere i dag, som vil handle om, hvordan unionen vil håndtere processen omkring stillingen som landstræner.
- I en nyhed klokken cirka 16.00 beskriver vi, hvordan DBU vil håndtere processen omkring besættelsen af stillingen som landstræner fra sommeren 2014, når landstræner Morten Olsens nuværende aftale udløber, skriver DBU på sin hjemmeside.
Nyheden om landstrænerposten kommer i forlængelse af et pressemøde i Fodboldens Hus i Brøndby, hvor DBU's generalsekretær Jim Stjerne Hansen og bestyrelsesformand Allan Hansen klokken 14 fortæller om deres afgang.
/ritzau/