DBU og spillerne indgår fireårig landsholdsaftale

Årets mest omdiskuterede fodboldkonflikt i Danmark har fået en ende.

Lørdag har Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen efter et forhandlingsforløb på 12 måneder indgået en ny landsholdsaftale for spillerne på kvindelandsholdet og herrernes U21-landshold.

Som den sidste formalia skulle DBU's bestyrelse godkende aftalen. Det oplyser DBU og Spillerforeningen i en pressemeddelelse.

Den nye aftale gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. september 2017 og frem til 31. august 2021. De seneste to gange kvindelandsholdet og U21-landsholdet har været samlet, har de spillet på en midlertidig aftale.

For kvindelandsholdets vedkommende blev den seneste midlertidige aftale dog først indgået, efter at holdets VM-kvalifikationskamp mod Sverige var blevet aflyst.

For fodboldkvinderne indebærer den nye aftale, at der årligt vil investeres to millioner kroner mere om året i holdet, og at spillernes honorarer og stipendier stiger med 180 procent.

I lang tid handlede konflikten om, hvorvidt DBU skulle være arbejdsgiver for spillerne, når spillerne var mødt ind i landsholdslejren. Spillerne mente, at DBU skulle være arbejdsgiver, mens DBU var af en anden opfattelse.

På det område er parterne kommet frem til en aftale med følgende ordlyd.

"Der er enighed om, at der som hidtil ikke i aftalerne forholdes til, om DBU er arbejdsgiver i forhold til landsholdsspillere. Parterne forbeholder sig hver deres principielle stilling i den forbindelse".

"Der er samtidig enighed om, at ingen af parterne eller enkelte spillere kan påberåbe sig ændringer i de fornyede aftaler mellem DBU og Spillerforeningen i forhold til de hidtil gældende som argument for, at spillere er at betragte som lønmodtagere i forhold til DBU eller ej, eller som argument for, at DBU er at betragte som arbejdsgiver for spillere eller ej."

Derudover er der i den nye aftale sat regler op for, hvornår spillerne må holde møder i Spillerforeningens regi, mens spillerne er samlet med landsholdet.

DBU har tidligere påpeget, at fagforeningsmøder under en landsholdssamling er forstyrrende for de sportslige forberedelser.

Da parterne i længere tid ikke kunne enes og forhandlingsklimaet var utilstrækkeligt, blev fagforbundet LO og Danmarks Idrætsforbund (DIF) bedt om at være med i forhandlingerne.