Annonce
Sport

Den evige toer tager kvindernes VM-guld i enkeltstart

Anna van der Breggen fik vekslet sine fire sølvmedaljer til en guldmedalje på torsdagens VM-enkeltstart. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters

Efter tre sølvmedaljer i træk lykkedes det Anna van der Breggen at tage guldet. Emma Norsgaard blev syver.

En dramatisk enkeltstart for verdens bedste kvindelige cykelryttere endte i en stor triumf for Hollands Anna van der Breggen ved VM i italienske Imola.

Efter at være blevet nummer to ved VM tre år i træk og fire gange i alt i disciplinen lykkedes det endelig Van der Breggen at ramme podiets øverste trin.

Den danske mester i linjeløb, Emma Norsgaard, blev nummer syv efter længe at have haft bedste tid, indtil de dygtigste ryttere kom i mål.

- Jeg havde ikke et sekund mere at give, så jeg er glad og tilfreds med min præstation.

- Jeg følte faktisk ikke, at jeg havde særligt gode ben, men på vej "hjem" fik jeg ligesom samlet lidt selvtillid og prøvede bare "at slå mig selv ihjel", siger Emma Norsgaard.

Tiden var så god, at det 21-årige talent nåede at sidde næsten en time i det såkaldte "hot seat", hvor løbets aktuelle top-tre blev placeret.

Her kunne hun se den ene rival efter den anden komme i mål på racerbanen i Imola i dårligere tider end hendes egen.

- Hver gang, der kom en rytter i mål, fik jeg et sug i maven. Det var sjovt at prøve, specielt til et elite-VM. Jeg nåede at drømme lidt, men jeg vidste også godt, at de hårde damer kom senere, siger Emma Norsgaard.

Med sin syvendeplads indfriede hun rigeligt sit eget mål om en plads blandt de ti bedste.

Sølvet gik til schweizeren Marlen Reusser, som var 15 sekunder langsommere end Anna van der Breggen på den 31,7 kilometer lange rute.

Bronzen gik til hollænderen Ellen van Dijk.

Enkeltstarten fik dog også en god portion dramatik, som var medvirkende til at sikre den hollandske triumf.

For den forsvarende verdensmester, amerikaneren Chloe Dygert, lå med bedste mellemtid, men hun mistede kontrollen over sin cykel på en nedkørsel.

Det sendte hende ud i og ud over autoværnet, og så var hendes titelforsvar slut.

Danmark havde også Pernille Mathiesen til start, men hun skuffede og sluttede som nummer 32.

- Det var rigtig skidt, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg kunne ikke finde nogen rytme, og jeg kunne allerede se efter fem minutter, at jeg ikke kunne holde de watt-tal, jeg normalt kører.

- Det var en ret god indikator på, at det bare ikke spillede for mig, siger Pernille Mathiesen.

Den tidligere U23-europamester kom på grund af coronapandemien først i gang med sæsonen for en måned siden og har blot haft tre løbsdage som forberedelse.

Det kan være en af forklaringerne på den skuffende præstation, mener hun.

- Normalt bruger jeg mange løb til at køre mig i form. Nu har jeg skullet gøre det hele selv under træningen. Det har selvfølgelig givet mig nogle gode ting, men jeg kunne godt have brugt nogle flere løb, siger Mathiesen.

  • UCI Road World Championships
    Anna van der Breggen fik vekslet sine fire sølvmedaljer til en guldmedalje på torsdagens VM-enkeltstart. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne