Annonce
Sport

Der skulle ske noget fornyelse

NFH's Dione Housheer (gul) kan se frem til syv nye holdkammerater i den kommende sæson. En af dem er Sofie Alnor (3), der kommer fra Skanderborg. Foto: Flemming K. Karlsen

NFH har præsenteret hele syv nye spillere til den kommende sæson.

NYKØBING Der har været gang kontraktforhandlingerne, og telefonen har været rødglødende på kontoret hjemme hos NFH-formand Henrik Hansen i den seneste tid.

Det er formanden, der står for alle klubbens kontraktforhandlinger, og hele syv gange har han sammen med en ny spiller sat sin underskrift på en spillerkontrakt.

- Ja, der er har været gang i den, medgiver han og fortsætter:

- Men jeg synes, udfaldet er blevet rigtig godt. Vi trængte til noget fornyelse, understreger formanden, der kan se tilbage på en sæson, der måske - eller måske ikke - er slut, men hvor man lige nu indtager niendepladsen.

- Det har ikke været godt nok, fordi vi har været ramt af alt for mange skader og graviditeter.

- Det er i nogen grad vores egen skyld, fordi vi har været for smalt besat i truppen, siger Henrik Hansen, der har søgt fornyelse og også bevidst har gået efter unge spillere.

Sultne spillere

- De skal være sultne og med stort udviklingspotentiale, og det synes jeg, vi har fået ind, mener Henrik Hansen og peger på de to 18-årige Emilie Steffensen fra Herning-Ikast og Mia Svele fra Norge, der begge har masser af ungdoms-landskampe på cv'et.

Johanna Forsberg, Celine Lundbye Kristiansen, Sofie Flader, Sofie Alnor og Nikita van der Vliet er de øvrige der kommer til, mens det ligger fast at Anna Lagerquist, Angelica Wallén, Ayaka Ikehara og Matilde Kondrup Nielsen forlader klubben.

Også Louise Svalastog Spellerberg, der kom ind i januar på en korttidskontrakt, kan være fortid i NFH, hvis ikke turneringen genoptages på grund af corona.

Ligledes udløber gravide Emelie Nykvists kontrakt efter denne sæson, og den bliver heller ikke forlænget.

- Emelie må gerne træne med, når hendes barsel er overstået, og så kan vi tage stilling til, hvad der skal ske på det tidspunkt, siger Henrik Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dobbeltdækning

Med tilgangen af de mange nye har Henrik Hansen sikret sig, at der er mindst dobbelt besætning på samtlige positioner undtagen højre fløj, hvor Sofie Olsen er den eneste regulære fløj, men hun kan aflastes af Dione Housheer eller Celine Lundbye Kristiansen, der spiller højre back.

- Truppen bliver langt bredere, og vi får langt flere muligheder i kampene, og nok så væsenligt, så kan vi også tåle en skade, mener Henrik Hansen, der også håber, at de mange nye spillere spillere kan give ny energi til etablerede navne som Johanna Wesberg, Lærke Nolsøe Pedersen og Kristina "Mulle" Kristiansen, der skal hjælpe de nye godt i gang.

Især forsvarsmæssigt er det et helt nyt hold, der skal spilles sammen, og Henrik Hansen forlanger ikke, at cheftræner Jakob Larsen skal få det til fungere over natten, så der udvises tålmodighed i forhold til at få det hele til smelte sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holdet skal løftes

- Vi er indstillet på, at det kommer til at tage sin tid, men selvfølgelig skal der på sigt leveres resultater, fastslår Henrik Hansen, der ikke har lagt sig fast på en endelig målsætning for næste sæson.

- Men hele formålet er, at vi skal løfte holdet i forhold til denne sæson, så vi skal da op og snakke med om top 6-placeringerne.

Med tilgangene, der blev præsenteret i torsdags, er truppen ifølge Henrik Hansen komplet, og derfor råder Jakob Larsen over 16 spillere til den nye sæson.

  • NFH's Dione Housheer (gul) kan se frem til syv nye holdkammerater i den kommende sæson. En af dem er Sofie Alnor (3), der kommer fra Skanderborg. Foto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne