Annonce
Sport

DHF afviser anklager om manglende demokrati i nedrykkersag

DHF-formand Per Bertelsen kan slet ikke forstå, hvorfor tre håndboldklubber mener, at DHF agerer udemokratisk i skrivebordsafgørelse grundet coronapandemiens afbrydelse af håndboldsæsonen i Danmark. (Arkivfoto) Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Tre skrivebordsnedrykkede håndboldklubber anklager DHF for at afvise dialog, men DHF forstår ikke anklagen.

DHF ønsker ikke dialog, og der er demokratisk underskud i DHF.

Det er to af de anklager, som de tre danske håndboldklubber Nordsjælland, EH Aalborg og Odder i en pressemeddelelse sender i retning af Dansk Håndbold Forbund (DHF).

Anklager, som møder undren hos forbundet.

Fredag eftermiddag valgte de tre klubber at indbringe en sag om såkaldte skrivebordsnedrykninger for appelinstansen i Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Sagen handler om, at Udvalget for Professionel Håndbold besluttede at fordele nedrykninger, oprykninger, medaljer og europæiske pladser, da coronakrisen ramte, og det måtte opgives at færdigspille de bedste rækker hos damer og herrer.

Det kostede nedrykninger for de tre klubber. De appellerede til Håndboldens Appelinstans, som gav dem medhold i, at der ikke var hjemmel til at træffe den afgørelse.

En afgørelse skulle mandag findes på DHF's repræsentantskabsmøde, men med appellen til DIF forsøger klubberne at forhindre repræsentantskabet i at kunne træffe en endelig beslutning.

Direktør Henrik Skals, EH Aalborg, siger i pressemeddelelsen fredag:

- Vi er ikke blevet hørt på noget tidspunkt, og vi føler ikke, vi har fået en fair behandling. Der er intet, vi hellere vil end at få en hurtig afklaring, men når DHF ikke ønsker en dialog, er vi nødt til at prøve de appelmuligheder, der er.

Fra Odder-direktør Karsten Geertsen lyder kritikken:

- Det er helt klart, at denne sag tydeligt viser, at der er et demokratisk underskud i DHF.

Ifølge klubberne har forbundet slet ikke ønsket at gå i dialog med dem i sagen, men det er ikke sandt ifølge DHF-formand Per Bertelsen.

Han slår fast, at man har svaret på henvendelserne.

- De sendte for længe siden en appel til det professionelle udvalg, som vi behandlede og gav dem et svar på.

- De sendte os også en mail for et par uger siden, som vi sendte dem et mailsvar på. Så jeg kan slet ikke forstå, de siger det, lyder det fra formanden.

Han mener, at det er klubbernes forståelse af procedurerne for sådanne sager, der halter.

- Hvis de har en opfattelse af, at fordi de har sendt et brev, så skal vi per definition ændre den beslutning, vi har truffet, så kan jeg ikke rigtigt forholde mig til det. Vi har givet dem svar, på de henvendelser de har sendt, siger Per Bertelsen.

Han bekræfter, at de tre klubbers ønske om at få taletid på mandagens repræsentantskabsmøde er blevet afvist.

- Det er ganske rigtigt. Der bliver ikke indbudt gæster til vores repræsentantskabsmøde, forklarer han og tilføjer.

- De har fået svar på de ting, de har forespurgt på. Det er fakta.

Foreløbig agter DHF at gennemføre mandagens møde og træffe en beslutning. Om den så underkendes af appelinstansen i DIF må tiden vise.

  • Paa billedet ses DHF formand Per Bertelsen.
    DHF-formand Per Bertelsen kan slet ikke forstå, hvorfor tre håndboldklubber mener, at DHF agerer udemokratisk i skrivebordsafgørelse grundet coronapandemiens afbrydelse af håndboldsæsonen i Danmark. (Arkivfoto) Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Dølle

Så er markedspladsen åben

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne