Annonce
DANSK SPORT

DISSE SPORTSBEGIVENHEDER AFHOLDES I DANMARK I 2023

HSBC BWF World Tour Finals 2022 Viktor Axelsen blev i 2022 verdensmester for anden gang i karrieren. I 2023 har han mulighed for at genvinde VM, når det går løs på hjemmebane i Royal Arena. (Arkivfoto).
Efter den succesfulde Tour de France-start i Danmark i 2022 bliver VM i håndbold og badminton højdepunkter i de danske arenaer i 2023

2021 bød på EM i fodbold i Parken, 2022 bød på Tour de France-start på de danske veje, og også 2023 byder på store begivenheder på dansk grund i to af de mest populære sportsgrene herhjemme.

I august krydser verdens bedste badmintonspillere ketsjere ved VM i Royal Arena, og i december er Herning og Frederikshavn sammen med en række svenske og norske byer vært for kvindernes håndbold-VM.

- Sammenlignet med 2022, hvor vi havde 15 verdens- og europamesterskaber samt yderligere en stor håndfuld øvrige internationale sportsevents, så bliver 2023 et lidt mere normalt eventår med cirka ti sikrede events, men der er et par fyrtårne iblandt, siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det bliver badminton fra allerøverste hylde inklusive danske atleter, når VM i badminton skal afholdes, og så glæder jeg mig også til at få mere håndbold til Danmark, som har hovedparten af VM for kvinder med finale og semifinaler.

Succesen ved at afholde VM i de to sportsgrene kommer ifølge Lundov nærmest til at give sig selv, mens den tredje event, som han regner blandt de største på dansk jord i 2023, kommer knap så bredt ud.

Den verdensomspændende kapsejlads The Ocean Race afvikler en afdeling ved Aarhus tidligt på sommeren.

- Det bliver en meget spektakulær event med disse kæmpe jordomsejlende både, og eventen hører klart til blandt de største events på dansk grund i år.

- Alene det at Danmark aldrig før har haft et stop-over i The Ocean Race. Og arrangørerne håber på omkring 400.000 besøgende over et 11 dage langt gratis event.

I en helt anden boldgade løber VM i dart af stablen i Esbjerg, men Lundov er dog helt opmærksom på, at ingen af 2023's arrangementer kan måle sig med Tour de France-starten i Danmark sidste sommer.

Ifølge en evalueringsrapport var der mere end 1,6 millioner tilskuere til de tre etaper i Danmark.

- Det var unikt og den største oplevelse, da det samlede så mange danskere og gik på tværs af landet. Opbakningen var enestående, og eventen var et lysende eksempel på, hvad en stor sportsbegivenhed kan i forhold til at involvere og begejstre befolkningen.

Det kan være med til at bane vejen for andre store begivenheder i Danmark.

- Der var formentlig mange internationale idrætsforbund, der noterede sig, at der blev skabt en folkefest af højeste karat. Kommer der på et tidspunkt en mulighed for en event, der kan foldes ud på samme måde, så er det kun et plus i en mulig kampagne, siger Lundov.

Han pointerer, at håbet er at tiltrække VM i landevejscykling i 2029, men understreger samtidig, at prisen på cykelsportsarrangementer er skudt i vejret.

- Der er nogle nye aktører på verdenskortet - blandt andet Saudi-Arabien - som buldrer frem og gerne vil have alle mulige arrangementer, og så bliver det en udbud og efterspørgsel-mekanisme.

- Fra dansk side vil vi i størst mulig udstrækning være en modvægt til, at attraktive mesterskaber havner hos nationer, der har et noget anderledes syn på eksempelvis demokrati og menneskerettigheder – og det kan blandt andet ske ved, at mesterskaberne i stedet afholdes i Danmark, siger Lundov.

Han oplever også den nye tendens, at man går mere og mere væk fra budrunder med x antal ansøgere, der bruger en masse ressourcer på at vinde et værtskab, når de skal uddeles.

- I stedet er man gået over til en mere forhandlings- og dialogbaseret drøftelse. På den måde undgår man, at flere byer måske bruger en halv milliard, når vi taler kampen om OL, på at køre kampagne uden at sikre sig eventen.

Lars Lundov glædes også over den tiltagende tendens, at de internationale sportsforbund går mere og mere op i miljøet.

- Det grønne og bæredygtighed er begyndt at fylde rigtigt meget hos de internationale forbund. Det gjorde det bestemt ikke for fem år siden, men det er begyndt at gå stærkt de seneste par år.

- Byder man på en event nu, skal man generelt bruge mere spalteplads på at redegøre for grønne tiltag, man vil implementere, lyder det fra Sport Event Denmark-direktøren.

/ritzau/

  • HSBC BWF World Tour Finals 2022
    HSBC BWF World Tour Finals 2022 Viktor Axelsen blev i 2022 verdensmester for anden gang i karrieren. I 2023 har han mulighed for at genvinde VM, når det går løs på hjemmebane i Royal Arena. (Arkivfoto).
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier