NFH's reservekeeper stod brandkamp i kneben sejr over TTH Holstebro.
NFH vandt mandag aften 29-27 på udebane over TTH Holstebro i kvindernes håndboldliga.
At der i forhold til slutspillet kom to meget vigtige point ind på kontoen skyldtes ikke mindst Ditte Vind.
NFH's reservekeeper diskede op med flere vigtige redninger, da hun ved 19-18 til det vestjyske bundhold afløste Mette Sahlholdt i målet.
Selve opgøret i Gråkjær Arena var tæt hele vejen igennem. Det var først til allersidst, at NFH afgjorde kampen.
Sejren betyder, at NFH indtager fjerdepladsen ved at rykke forbi Team Esbjerg.