BILLEDSERIE: Rigtig mange med en passion for cykelræs på bane og med masser af action var at finde i weekenden, hvor Sydhavs BMX var værter for det danske mesterskab.
På banen dystede kørerne mod hinanden, som det blandt andet kendes fra motocross, men da der kun er plads til en lille håndfuld på banen gav det god tid til at bruge tiden på at få nye kammerater.
Og alder er ingen hindring for at være fascineret af glitter, glimmer og de køretøjer, der er lidt sejere end de andre.
Således kunne man opleve flere purke hygge sig ved at nærstudere de sejeste cykler, og især en terrængående racer, med motorlyd i cykelstyret vakte nysgerrighed blandt de unge.
Mesterskabet, der sluttede søndag, gik helt perfekt for den lokale klub.