Annonce
Sport

Dobbelt dansk Tinkoff-Saxo-triumf på Frederiksberg

Christopher Juul-Jensen vinder Post Danmark Rundt. Det er den 26-årige danskers største triumf i karrieren.

Det blev Michael Mørkøv (Tinkoff-Saxo), der vandt massespurten på sjette - og sidste - etape af Post Danmark Rundt.

I en tempofyldt afslutning på Frederiksberg Allé førte Tinkoff-Saxo-holdet an, og Matti Breschel viste tænder og kunne have vundet etapen, men på yderst sympatisk og overlegen vis lod han Mørkøv passere målstregen først.

Dermed missede Matti Breschel muligheden for at lave et etape-hattrick i årets udgave af cykelløbet, efter han tidligere på ugen vandt to etaper.

- Michael er den mest loyale rytter, jeg nogensinde har mødt, og han fortjener det her fuldt ud. Jeg skylder ham alt. Han har hjulpet mig til så mange resultater, og til samtlige VM-løb har han været der 100 procent, siger Matti Breschel.

Mørkøv og Breschel kan sammen med resten af Tinkoff-Saxo-holdet glæde sig over, at løbets samlede vinder også er en dansk holdkammerat.

Christopher Juul-Jensen (Tinkoff-Saxo) er nemlig den sammenlagte vinder af etapeløbet, selvom det ikke blev til etapesejre undervejs for den danske mester i enkeltstart.

For 26-årige Christopher Juul-Jensen er der tale om karrierens største triumf. Samtidig symboliserer det også en god afslutning på hans tid hos Tinkoff-Saxo, som han forlader efter sæsonen til fordel for Orica-Greenedge.

- Æren af at vinde det hjemlige cykelløb med så mange publikummer i alle de byer, hvor vi er kørt igennem, det er helt ubeskriveligt, siger den glade vinder.

Rutinerede Lars Bak (Lotto Soudal) blev sammenlagt nummer to i Post Danmark Rundt.

På forhånd kunne lørdagens afsluttende etape godt lægge op til en massespurt, og sådan blev det også, selv om flere lykkeriddere gjorde et hæderligt forsøg på at snyde feltet.

Undervejs nåede et firemandsudbrud at have et forspring på over to minutter til feltet.

Først på den sidste omgang af de i alt ti omgange á seks kilometer på Frederiksberg blev den sidste udbryder, hollænderen Brian van Goethem (Roompot Oranje), slugt af feltet.

Inden rytterne nåede til de afsluttende rundstrækninger foran mange fremmødte tilskuere i solen, var feltet også forbi dele af den rute, der i 2011 blev kørt VM på.

Det var ventet, at Lars Bak, der fredag aften tabte førertrøjen på enkeltstarten i Helsingør, ville angribe ivrigt i håb om at kunne lave en overraskelse og hente 45 sekunder i klassementet på Christopher Juul-Jensen.

Den 35-årige dansker tog det dog med ro, og han kom ikke til at spille en større rolle på etapen.

- Jeg vidste godt, at det ville blive en andenplads. Jeg kørte to etaper i førertrøjen, og jeg synes, jeg gav det maksimale på alle etaperne, så jeg synes ikke, jeg kunne have gjort det ret meget bedre, siger han.

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem