Annonce
Sport

Dobbelt mestertriumf i sigte

Den dobbelte verdens- og europamester Mads Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub, er storfavorit til vinde sin sjette DM-guldmedalje i enerkajak på maraton-distancen. Foto: Privat

Maribo Kajakklub for femte gang vært for maraton-DM i kano og kajak.

MARIBO Den regerende dobbelte verdens- og europamester, Mads Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub, er den helt store stjerne ved weekendens danske mesterskaber på maraton-distancen på Maribo Søndersø.

Den 24-årige midtjyde markerede sæsonstarten for to uger siden ved at vinde Nordic Open samme sted ganske overlegent i konkurrencen med sine danske landsmænd.

Syv overbæringer

Mange af dem er på startlinjen igen lørdag eftermiddag, hvor DM i enerkajak afvikles over godt 29 km på en rundstrækning, der skal gennemføres syv gange med i alt syv overbæringer.

Naturligvis med Mads Brandt Pedersen som tårnhøj favorit til at hjemtage sin sjette DM-titel i streg, men som for to uger siden bliver verdensmesteren primært truet af sine klubkammerater.

Thorbjørn Rask og Nikolai Thomsen er begge ungseniorer, og specielt førstnævnte anses som en superstjerne i svøb. Han er tidligere juniorverdensmester og blev i øvrigt i fjor toer efter Mads Brandt Pedersen ved både VM, EM og DM.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maribo-stjerner sagde fra

Allerede i eftermiddag skal Mads Brandt Pedersen på vandet i Maribo. Det handler om det første officielle DM i short track. Distancen er her kun på 3,8 km med blot to overbæringer.

- Mads Brandt vil også i denne disciplin være guldfavorit, fordi han er så stærk på overbæringerne, hvor han løber fra de andre, vurderer stævneleder og sportschef i Maribo Kajakklub, Finn Larsen.

Og verdensmesteren kunne såmænd være blevet tredobbelt dansk mester, men René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub, afslog et tilbud om et makkerskab i toerkajakken ved søndagens finaler.

- De kunne ellers sagtens have vundet, mener Finn Larsen.

Han må også undvære sin anden guldfugl på kortbane, Emma Aastrand Jørgensen, der ellers havde givet tilsagn om at stille op i enerkajak på maraton-distancen. Men hun fortrød for et par dage siden og bruger i stedet tiden på træning i Team Danmark-centret på Bagsværd Sø.

Mens værtsklubben næppe kan vente medaljer i senior-klasserne, ser det bedre ud i ungdomsklasserne, hvor stortalentet Katrine Jensen er medaljekandidat i både enerkajak og toerkajak med Sara Milthers, Hellerup, i pigernes U/18-klasse.

I samme klasse for drenge har Mark Pedersen medaljechance i både enerkajak og i toerkajak med Oskar Schaufuss, Silkeborg.

For de to unge Maribo-kajakroer - og alle øvrige - gælder DM-stævnet som udtagelse til maraton-EM, der efter planen afvikles i Györ i Ungarn i oktober.

Maribo Kajakklub stiller i alt med 22 roere i et felt, der over tre dage tæller i alt 450 deltagere inklusiv både aktive og ledere.

- Vi har fået godkendt en beredskabsplan til weekenden, så vi kan overholde covid-19 reglerne og glæder os til at komme i gang, siger Finn Larsen.

  • Den dobbelte verdens- og europamester Mads Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub, er storfavorit til vinde sin sjette DM-guldmedalje i enerkajak på maraton-distancen. Foto: Privat
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Dølle

Top tre: Det skal du opleve på dølle

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt