Markedsbyens mandskab skuffede ved at tabe 2-4 på hjemmebane til Haderslev.
Døllefjelde-Musse havde sat næsen op efter tre point mod Haderslev, men lollikkerne skuffede med 2-4 nederlag på hjemmebane til sønderjyderne, der vandt sæsonens første sejr.
Gæsterne kom foran efter godt et kvarter og øgede straks efter pausen til både 2-0 og 3-0, men indskiftede Stefan Rasmussen reducerede to gange i løbet af fem minutter, så der var spænding i kampens sidste halve time.
Ronni V. Andersen havde ti minutter før tid chancen for at udligne med ramte stolpen, og i stedet slog Steffen Clausen gæsternes sejr fast knap fem minutter senere.
Trods nederlaget er Døllefjelde uændret nummer ti i Danmarksserien.
Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.