LF-seriens tophold blot én sejr fra oprykning til Danmarksserien.
Klasseforskel er den rette betegnelse på fredagens regnfulde LF-serieopgør på Døllefjelde Stadion, hvor Nakskov blev udspillet af et hjemmehold, der - hvis det havde været nødvendigt - kunne have vundet større end 9-0.
- Der var ikke noget ved dén kamp, mente Døllefjeldes spillende træner Thomas Bundgård, som efter Listrups pointtab til B.1921 kan skimte oprykning.
Døllefjelde kan med en sejr i morgen aften på udebane mod Nørre Alslev spille sig tilbage til Danmarksserien.