Annonce
Sport

Dortmund må holde jul på nedrykningsplads

Werder's Alejandro Galvez og Dortmund's Ciro Immobile, lørdag eftremiddag i Bremen. Foto: Carmen Jaspersen/dpa/POLFOTO

Dortmund tabte ude med 1-2 til Werder Bremen og er på en nedrykningsplads i Bundesligaen ved julepausen.

Tysklands næststørste fodboldklub Borussia Dortmund tabte ude med 1-2 til Werder Bremen i lørdagens bundesligakamp og må overvintre under nedrykningsstregen.

Det endda dagen efter, at den traditionsrige klub fyldte 105 år.

Dortmund havde bolden mest og pressede hårdt på for en udligning, men hjemmeholdet var farligere på sine kontraangreb og havde et skud på stolpen i kampens slutfase.

Davie Selke sørgede for en drømmestart for hjemmeholdet med sin scoring til 1-0 allerede efter tre minutter.

Dernæst stod der Dortmund på det meste af spillet, men holdet, der har pæn succes i Champions League, formåede ikke at score.

Det gjorde derimod Werder Bremens Fin Bartels et kvarter efter pausen på et kontraangreb, som Davie Selke også havde stor andel i.

Så førte hjemmeholdet med 2-0, selv om det var de gulklædte, der pressede.

Dortmund havde travlt, og reduceringen kom på hovedstød fra Mats Hummels. Han smed sig helt ned i knæhøjde og hovedstødte bolden i mål efter et hjørnespark 20 minutter før slutfløjt.

Jubelscener var der ikke tid til. Hummels havde ikke lyst til at overvintre under nedrykningsstregen i Bundesligaen.

Borussia Dortmund er blevet nummer to i Bundesligaen i de seneste to sæsoner, og klubben var i Champions League-finalen for halvandet år siden. Nu skal klubben kæmpe i nogle hårde måneder for at undgå nedrykning fra Bundesligaen.

Tysklands næststørste fodboldklub blev stiftet 19. december 1909 og kunne således fejre sin 105 års fødselsdag fredag, men efteråret 2014 har været skidt for klubben.

Borussia Dortmund er næstsidst i Bundesligaen med 15 point for 17 kampe. Klubben må endda holde jul på Bundesligaens sidsteplads, hvis Freiburg søndag vinder over Hannover 96.

Både Borussia Mönchengladbach og Bayer Leverkusen snublede i kampen om tredjepladsen bag Bayern München og Wolfsburg lørdag.

Borussia Mönchengladbach tabte ude med 1-2 til Augsburg. Gæsterne fik ellers en tidlig julegave, da Augsburgs Jan-Ingwer Callsen-Bracker havde hånd på bolden i straffesparksfeltet og således begik straffespark. Max Kruse scorede fra straffesparkspletten.

Markus Feulner og Raul Bobadilla scorede et mål i hver halvleg for Augsburg, som nu er nummer seks i Bundesligaen.

Bayer Leverkusen måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Eintracht Frankfurt. Alexander Meier havde bragt gæsterne foran efter godt og vel en halv time. Karim Bellarabi udlignede for Leverkusen syv minutter før tid.

Leverkusen er nummer tre i Bundesligaen, lige over Borussia Mönchengladbach.

Kampene mellem Schalke 04 og Hamburger SV og Stuttgart-Paderborn endte begge 0-0 lørdag.

Bundesligaen bliver genoptaget i den sidste weekend af januar.

  • Werder's Alejandro Galvez og Dortmund's Ciro Immobile, lørdag eftremiddag i Bremen. Foto: Carmen Jaspersen/dpa/POLFOTO
Annonce
Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen