Annonce
Sport

Drilsk argentiner knækker Holger Rune på gruset i Rom

Holger Rune tabte i tre sæt til Sebastian Baez i Rom. Foto: Claudia Greco/Reuters

Den formstærke argentiner Sebastian Baez viste sig at blive for hård en modstander for Holger Rune i Rom.

Holger Rune løb tør for kræfter og røg mandag ud i tredje runde af ATP-turneringen i Rom.

Det endte med et nederlag til Sebastian Baez på 6-2, 2-6, 3-6 efter under to timers spil på det røde grus i den italienske hovedstad.

I løbet af kampen så man to udgaver af Rune, der sluttede kampen af i en dårlig version af sig selv uden skarphed og kvalitet i slagene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rune, der er nummer 12 i verden, var ellers stærkt spillende fra kampens start og bragte sig foran med hele 4-0 efter to servegennembrud.

Baez, der er nummer 19 verden, havde svært ved at hamle op med Runes storspil, men det lykkedes for argentineren bryde tilbage en enkelt gang.

Derefter vandt Baez også sit første serveparti i kampen og reducerede dermed til 2-4.

Rune hankede op i sig selv efter det kortvarige udfald og leverede flere fine vinderslag på vejen mod et suverænt første sæt.

En argentinsk dobbeltfejl gav Rune det tredje servegennembrud samt sættet efter blot en halv times spil.

Baez har på det seneste imponeret på grus med to turneringssejre i Sydamerika, og det viste argentineren i anden halvdel af kampen.

Rune havde en breakbold for at komme foran 2-0 i andet sæt, men i stedet udlignede Baez til 1-1. Det skulle vise sig at blive lidt af et vendepunkt i kampen.

Godt nok vandt Rune endnu et parti i andet sæt, men spillemæssigt skiftede momentum.

Argentineren vandt tre partier i træk rent, og det endte faktisk med fem vundne partier i træk. Og så stod det pludselig 1-1 i sæt.

I tredje sæt gentog billedet fra andet sæt sig.

Rune var godt med i starten af sættet, og duellanterne fulgtes ad frem til 2-2.

Men Baez brød til 3-2-føring og viste sig mere holdbar over tre sæt, mens Rune virkede træt og modløs.

Rune formåede at vinde et parti mere og reducere til 3-4, men derfra vandt danskeren ikke flere point i kampen.

I fjerde runde, som svarer til turneringens ottendedelsfinaler, skal Baez nu møde polakken Hubert Hurkacz, der er nummer ni i verden.

/ritzau/

  • Italian Open
    Holger Rune tabte i tre sæt til Sebastian Baez i Rom. Foto: Claudia Greco/Reuters
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem