Annonce
Sport

Ekspert: AGK kendte til dårlig trænerkemi

Det var en kalkuleret risiko, da AG København satte trænerhold, som i forvejen havde et skidt internt forhold.

Det ligner en kynisk beregning, at AG København forud for denne sæson valgte at hente Magnus Andersson ind som den tredje del af klubbens trænerteam.

Det mener tidligere landstræner og håndboldkommentator Leif Mikkelsen, efter at klubben tirsdag har sagt farvel til to tredjedele af trænerne, nemlig Søren Herskind og Klavs Bruun Jørgensen.

- Jeg kan ikke forestille mig andet end, at man har været klar over, at her havde man en indbygget konflikt, som man har været indstillet på at tage konsekvensen af. Uanset hvor kynisk det måtte lyde, siger Leif Mikkelsen.

Han henviser til, at kemien mellem Klavs Bruun Jørgensen og Magnus Andersson allerede i deres fælles tid i det forhenværende FCK Håndbold var dårlig.

- Når man ved sæsonstarten kunne se, at to ud af de tre trænere hed Klavs Bruun og Magnus Andersson og havde fornemmet, at den konstellation ikke fungerede så godt i FCK, så kunne man godt fornemme, at det ikke ville holde længe.

Selvom Søren Herskind og Klavs Bruun Jørgensen i sidste sæson førte AG København til et suverænt dansk mesterskab, så tror Leif Mikkelsen, at klubben har været i tvivl om de to træneres potentiale i forhold til at skabe resultater i Champions League.

- Derfor har man valgt at trække en mere rutineret kapacitet, nemlig Magnus Andersson, til klubben. Men der har man formentlig været klar over, at det rummede kimen til noget, der måtte skilles på et tidspunkt.

- Set på afstand, så er det eksempel på den kynisme, som professionel idræt opererer med. Når man har set Klavs og Søren gøre AGK til suveræne mestre sidste år, så har man alligevel haft en nagende tvivl, om de var modne nok, siger Leif Mikkelsen.

Leif Mikkelsen vurderer, at omvæltningen i klubben kan få negative konsekvenser på de sportslige resultater.

- Dem, der spillede på holdet i sidste sæson, er jo født med de to trænere som hold, og derfor vil det være en ubehagelig forandring, som de står med. Især nu, hvor de for alvor skal i gang med Champions League, siger Leif Mikkelsen.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem