Annonce
Sport

El Clasico afvikles i skyggen af politisk uro

FC Barcelonas spillere ses her under tirsdagens træning forud for El Clasico onsdag. Foto: Albert Gea/Reuters

Barcelona- og Real Madrid-spillere samles på samme hotel otte timer før kampen af sikkerhedsmæssige årsager.

Før sæsonens første udgave af det prestigefyldte El Clasico-opgør mellem FC Barcelona og Real Madrid onsdag aften har forhold uden for fodboldbanen spillet en stor rolle.

Kampen skulle egentlig være spillet 26. oktober, men blev flyttet som følge af massive protester i forbindelse med den anspændte politiske situation i Catalonien.

I forbindelse med onsdagens kamp bliver der også taget store sikkerhedsmæssige forbehold, som påvirker de to hold, der kæmper om ligaens førsteplads.

Omkring 3000 sikkerhedsfolk er blevet sat ind til kampen på Camp Nou, og begge hold har fået instrukser om at møde op på det samme hotel otte timer før kampstart.

Spillerne, trænerne og dommerne vil sammen blive fragtet til stadion to timer før kampen fløjtes i gang.

- Der er nogle små ændringer, men ikke væsentlige for os. Når vi spiller på udebane, samles vi også på et hotel. Det er ikke et stort problem, siger Barcelonas træner, Ernesto Valverde, tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Real Madrid-træner Zinedine Zidane beskriver omstændighederne som "noget anderledes, men regler er regler".

Barcelona opfordrer i en meddelelse på sin hjemmeside de fans, der har billet til kampen, til at benytte offentlig transport og komme i god tid til stadion på grund af ekstra sikkerhedstjek.

Klubben håber ikke, at nogen fans vil blive hjemme på grund af urolighederne, men opfordrer til at komme og støtte op om holdet.

- Kampen mellem Barcelona og Real Madrid er en fodboldfest, og samtidig er det uden tvivl foreneligt med en fredelig demonstration set i lyset af de exceptionelle omstændigheder i Catalonien i denne tid.

- Camp Nou er et sted for ytringsfrihed, hvor alle holdninger er velkommen, så længe de udtrykkes med respekt, står der på klubbens hjemmeside.

Urolighederne i Catalonien brød ud i oktober, da højesteret idømte ni catalanske ledere mellem 9 og 13 års fængsel for en løsrivelseskampagne i regionen i 2017.

Cataloniens parlament og den regionale regering er domineret af separatistiske partier, men områdets befolkning er dybt splittet i spørgsmålet om løsrivelse.

Meningsmålinger viser, at omkring 44 procent af borgerne i Catalonien er for selvstændighed, mens omkring 48 procent er imod.

Op mod en halv million mennesker var på gaden for at udtrykke deres vrede mod dommen i højesteret.

Bevægelsen Democratic Tsunami har opfordret demonstranter til at samle sig omkring Camp Nou fire timer før kampstart.

El Clasico fløjtes i gang klokken 20. Inden kampen har begge hold 35 point efter 16 kampe. Barcelona topper tabellen i La Liga på grund af en bedre målscore end Real Madrid på andenpladsen.

Læs meddelelsen til fansene på Barcelonas hjemmeside
  • La Liga Santander - FC Barcelona Training
    FC Barcelonas spillere ses her under tirsdagens træning forud for El Clasico onsdag. Foto: Albert Gea/Reuters
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem