Annonce
Sport

Elkjær ønsker landsholdet tættere på danskerne

Preben Elkjær var onsdag i Gatten i Himmerland for at spille golf samme dag, som det kom frem, at han skal være formand for en ny landsholdskomité i DBU. Arkivfoto. Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Ritzau Scanpix

Forholdet mellem danskerne og landsholdet kan blive bedre, mener formanden for DBU's nye landsholdskomité.

Danskerne skal være endnu mere stolte og entusiastiske omkring det danske fodboldlandshold.

Sådan lyder det fra Preben Elkjær, der i 1980'erne scorede masser af mål for Danmark.

Onsdag blev den tidligere landsholdsangriber af Dansk Boldspil-Union (DBU) udpeget som formand for en ny landsholdskomité, der skal komme med idéer til udvikle de danske landshold.

- DBU har gjort det meget bredt, så vi kunne i princippet blande os i mange ting, men jeg tror, at det gælder om at fokusere. Vi kunne vælge fem ting ud, som vi vil arbejde med det næste år, siger Elkjær.

Helten fra 1980'er-landsholdet er endnu ikke meget for at komme med eksempler på, hvad komitéen kunne foreslå, allerede inden at de ni medlemmer har haft deres første møde.

Men forholdet mellem herrelandsholdet og fansene ligger ham på sinde.

- Vi vil helt sikkert se på forholdet til fansene for at få den entusiasme til landsholdet, som måske har manglet lidt på grund af de sager, der har været.

Sagerne, han henviser til, er blandt andet sidste års konflikt med DBU omkring vilkårene for at spille i rødt og hvidt.

Striden betød, at DBU sendte et vikarlandshold med seriespillere til Slovakiet for at spille en venskabskamp. Konflikten, der langt fra var den første, skabte en del røre blandt danskerne.

Preben Elkjær vil knytte landsholdsspillerne tættere på fansene.

- Jeg tror mange af os i komitéen har en idé til, hvordan man kan gøre tingene lidt smidigere, så man kan komme tættere på og få et tættere forhold til dem.

- Jeg ved, at tiderne er anderledes nu, end da jeg spillede, men alligevel er det vigtigt, at folk føler, at de kan komme tæt på og er en del af det, siger han.

Det er dog ikke kun fodbolden, der onsdag har rumsteret i Preben Elkjærs hoved.

Den nyudnævnte komitéformand var onsdag i Gatten i Himmerland for at deltage i en såkaldt Pro-Am-turnering forud for golfturneringen Made in Denmark.

Her følges kendisser, professionelle golfspillere og amatører rundt på banen i en holdkamp.

Elkjær gik sammen med det engelske golfikon Lee Westwood, der har vundet 24 turneringer på European Tour.

- Det var en fornøjelse. Vi har hygget os og nydt den sindssygt flotte bane. Det er vildt at spille på en bane, der er sat op til European Tour. Man kan se, at der er gjort noget ved det, og så med Lee Westwood.

- Han er helt vildt præcis. Jeg kan ikke lære noget af ham, for jeg kan slet ikke noget af det, han kan.

Elkjær og Westwoods hold sluttede langt tilbage på en 18.-plads i Pro-Am-turneringen.

- Jeg kunne godt have gjort det lidt bedre, men det er tidligt på sæsonen, siger Elkjær med et grin.

  • Preben Elkjær
    Preben Elkjær var onsdag i Gatten i Himmerland for at spille golf samme dag, som det kom frem, at han skal være formand for en ny landsholdskomité i DBU. Arkivfoto. Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale