Annonce
Sport

En aften med store overraskelser

Begge finalister fra foråret, AC Milan og Liverpool, tabte på en aften med mange overraskelser i anden runde af gruppespillet i Champions League.

Chelseas ny manager Avram Grant fik sin første store succesoplevelse, da hans hold tog til Valencia og vandt 2-1. Hjemmeholdet kom ellers hurtigt foran, men et selvmål af Valencias Emiliano Moretti satte gæsterne i gang, og i anden halvleg scorede Didier Drogba til slutresultatet 2-1. Chelsea fører dermed gruppe B, hvor Schalke 04 også fik en uhyre vigtig sejr, da holdet ude vandt 2-0 over norske Rosenborg.

Jermaine Jones og Kevin Kuranyi blev matchvindere i anden halvleg, hvor danske Peter Løvenkrands blev skiftet ud efter 64 minutter, mens Søren Larsen overværede hele kampen fra bænken.

I gruppe C tabte Daniel Jensen og Werder Bremen meget uventet 1-3 hjemme mod Olympiakos, som fik sin første udesejr nogensinde i Champions League. Leon Andreasen fik ikke spilletid i kampen for Werder, som er uden point efter to kampe. Daniel Jensen lagde op til Werders mål, da danskeren slog et indlæg fra venstre side, som blev studset videre af en Olympiakos-forsvarer. Bolden røg hen til Bremens Hugo Almeida, der scorede sikkert til 1-0, men det hjalp ikke tyskerne fra det forsmædelige nederlag.

I samme gruppe spillede Lazio og Real Madrid 2-2 i Rom efter en lige kamp. Real Madrid kom lidt heldigt foran allerede efter otte minutters spil, da hollandske Wesley Sneijder fra venstre side sendte et frispark ind mod mål. Her kom landsmanden Ruud van Nistelrooys støtteben i vejen for boldens bane, så 43-årige Marco Ballotta i Lazio-målet var prisgivet. Lazio kom dog hurtigt tilbage og fik udlignet senere i første halvleg, da makedoneren Goran Pandev dundrede bolden op i krydset uden chance for Iker Casillas i Reals mål.

I anden halvleg bragte van Nistelrooy Real Madrid foran, da han efter en times spil fik en friløber og havde tid til at finte Ballotta til at sætte sig ned, før hollænderen køligt chippede sit mål nummer 52 i Champions League-sammenhæng over Lazio-målmanden. Goran Pandev ville dog ikke stå tilbage for hollænderen, så Pandev sparkede 2-2-udligningen ind med et kvarter tilbage af kampen.

Liverpool uden skadede Daniel Agger skuffede i gruppe A med et over-raskende 0-1-nederlag hjemme mod Olympique Marseille, hvor belgiske Eric Gerets fik en perfekt start som ny træner for franskmændene. Dermed er englænderne med blot et point for to kampe under alvorligt pres, eftersom FC Porto vandt 1-0 ude over tyrkiske Besiktas. Marseille fører med seks point og på andenpladsen er Porto med fire.

I gruppe D er ukrainske Shaktar Donetsk noget overraskende godt på vej mod ottendedelsfinalerne, efter at holdet ude besejrede Benfica med 1-0. Dermed har Shaktar Donetsk seks point for to kampe og er tre point foran Celtic og de forsvarende mestre AC Milan. Deres indbyrdes møde i Glasgow endte noget overraskende med en 2-1-sejr til skotterne, der blev noteret for onsdagens eneste hjemmesejr.




Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem