Annonce
Sport

Eriksen brillerer i sejr over Schmeichels Leicester

Tottenhams Christian Eriksen havde en afgørende fod med i to mål i søndagens 3-1-sejr over Leicester i Premier League. Det er Leicester-spilleren Youri Tielemans, der ses bag danskeren. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix

Tottenham og Christian Eriksen vandt hjemme over Leicester og Kasper Schmeichel i den engelske Premier League.

I en periode uden stjernespillerne Harry Kane og Dele Alli har Tottenham været i stand til at vinde sine kampe i Premier League.

Tottenham tog søndag den fjerde ligasejr på stribe, da London-klubben vandt 3-1 hjemme over Leicester.

Med sejren holder Tottenham sig til i kampen om det engelske mesterskab.

Tottenham er placeret på tredjepladsen med 60 point efter 26 kampe. Liverpool topper tabellen med 65 point efter 26 kampe.

Søndagens kamp var med Christian Eriksen i en hovedrolle, da den danske midtbanespiller stod for assisten til 1-0-målet efter 33 minutter og selv scorede til 2-0 på et flot langskud i anden halvleg.

Dermed vandt Eriksen den direkte duel mod Kasper Schmeichel - to af det danske fodboldlandsholds absolut største stjerner.

De to aktioner fra Eriksen blev afgørende for kampens resultat.

Eriksen modtog bolden ved et hjørnespark efter 33 minutter, og med et perfekt indlæg fandt han Davinson Sánchez, som headede bolden ind bag Schmeichel i Leicester-buret.

Få minutter forinden havde Leicester brændt en kæmpe chance, da Harvey Barnes kom fri i feltet, men midtbanespilleren sparkede bolden en meter ved siden af målet.

Leicester spillede sig til flere afslutninger i første halvlegs slutfase, hvor Youri Tielemans fra en spids vinkel testede Tottenham-keeper Hugo Lloris, som ramlede ind i stolpen, da han skulle parere skuddet.

Og derefter skød Leicester-backen Ben Chilwell i sidenettet som første halvlegs sidste farlige aktion.

I anden halvleg blev Leicester ved med at brænde chancer - og nu endnu større af slagsen.

Angriberen Jamie Vardy var netop kommet på banen, da Leicester havde tilspillet sig et straffespark efter en time, men englænderens forsøg blev pillet af Lloris, der efterhånden var spillet brandvarm.

Barnes fik en endnu større chance, men helt fri foran mål kunne han ikke sparke bolden forbi Hugo Lloris, som stak foden ud og parerede.

Det var kort efter, at Eriksen udnyttede et boldtab fra Leicester og hamrede bolden i nettet ude ved stolpen forbi en forgæves sprællende Kasper Schmeichel.

Vardy var dog ikke færdig endnu og viste sin evne som boksangriber ved at nå forrest på et indlæg fra Ricardo Pereira. Han reducerede dermed til 1-2 efter 76 minutter og skabte stor spænding til slut.

Kort efter strøg indskiftede Kelechi Iheanacho fri i højre side, men Leicester-angriberen kunne ikke få snert i sin afslutning.

Tottenham red stormen af og lukkede kampen i overtiden med 3-1-målet af sydkoreanske Son Heung-min, der udnyttede en friløber og vandt den direkte duel mod Schmeichel.

  • Premier League - Tottenham Hotspur v Leicester City
    Tottenhams Christian Eriksen havde en afgørende fod med i to mål i søndagens 3-1-sejr over Leicester i Premier League. Det er Leicester-spilleren Youri Tielemans, der ses bag danskeren. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar