Annonce
Sport

Esbjerg blæser FCK's guldhåb omkuld i overtiden

Foto: Betina Garcia /Scanpix

FC København måtte sandsynligvis se alle håb om at genvinde guldet i Superligaen forsvinde i overtiden af mandagens hjemmekamp mod Esbjerg.

Vestjyderne fik i det 93. minut tildelt et straffespark, og så kunne Jakob Ankersen med sin anden scoring i opgøret udligne til slutresultatet 2-2.

Dermed endte kampen som en gigantisk skuffelse for københavnerne, der ellers var godt på vej til at spille sig tilbage i guldkampen.

Udligningen betyder, at FCK er seks point efter AaB's tophold på et tidspunkt, hvor der resterer fem spillerunder.

Esbjergs sene udligning var helt i orden, for vestjyderne var kommet til hovedstaden med intentioner om at give tilskuerne en lille fodboldfest.

Gæsterne spillede i kampens første 20 minutter næsten københavnerne ud af Parken, og det lå slet ikke i kortene, at FCK skulle komme sig over Jakob Ankersens 1-0-mål for Esbjerg i kampens indledning.

Men en ny brøler af Esbjerg-keeper Martin Dubravka - slovakken kostede også et mål i esbjergensernes seneste kamp mod Randers - satte FCK i gang midtvejs i første halvleg.

Dubravka boksede et FCK-indlæg direkte op i luften, og så kunne Igor Vetokele med et hovedstød score for hjemmeholdet, selv om Esbjergs Michael Jakobsen mente, at han havde reddet bolden på målstregen.

Udligningen gav de tunge FCK-spillere mod på lidt mere fremad banen, mens det stadigvæk kneb med tilbageløbene, når gæsterne iscenesatte deres farlige kontraangreb.

Et vestjysk boldtab midt på banen godt fem minutter før pausen gav Pierre Bengtsson muligheden for at slå et indlæg til Christian Bolaños, og så stod der pludselig 2-1 til FCK.

Bolaños, der ellers ikke havde sat mange fødder rigtigt, tæmmede bolden og sendte den op i målhjørnet.

Men bedst som FCK var ved at indstille sig på sejren i slutningen af anden halvleg, så slog Esbjerg til.

Indskiftede Mushaga Bakenga blev nedlagt af hjemmeholdets Georg Margreitter i straffesparksfeltet.

Jakob Ankersen eksekverede sikkert fra straffesparkspletten, og så kunne Esbjerg rejse hjem med et enkelt point.

FCK har trods pointtabet fortsat en chance for at nå Champions League-kvalifikationen til efteråret. Det kræver, at københavnerne henter FC Midtjylland på andenpladsen.

Københavnerne er aktuelt fem point efter FC Midtjylland, men FCK skal i næstsidste spillerunde på besøg i Herning.

Esbjerg indtager Superligaens femteplads og kan håbe på, at holdet endnu en gang skal ud at spille Europa League til efteråret.

/ritzau/

  • Foto: Betina Garcia /Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem