Annonce
Sport

Esbjerg sender Silkeborg ud af Superligaen

Hans Henrik Andreasen brænder straffe- men Mick van Buren scorer Foto: POLFOTO/Claus Bonnerup

I en målrig og underholdende kamp vandt Esbjerg 5-2 hjemme over Silkeborg, som rykker ud af Alka Superligaen.

Silkeborg har været sæsonens dårligste hold i Alka Superligaen.

Og fem spillerunder før sæsonafslutningen er Silkeborg nu sikker på at rykke ud af Danmarks bedste fodboldrække med lørdagens 2-5-nederlag ude til Esbjerg.

Nedrykningen til 1. division har længe reelt kun været et spørgsmål om tid. Især fordi Silkeborg ikke hentede en eneste sejr i efteråret.

I foråret har Silkeborg været bedre med og vundet to gange, men det har ikke været nok til skabe håb om redning.

Lørdag gjorde Silkeborg dog fin modstand, da oprykkerholdet kom foran 2-1 efter at have været bagud med 0-1.

Det var Esbjergs back Jonas Knudsen, som med en lang tværgående aflevering fandt Mohammed Fellah, der sikkert sendte 1-0-føringsmålet ind i det 39. minut. Det var Fellahs blot andet ligamål i denne sæson.

I anden halvleg kom Silkeborg flot tilbage, mens Esbjerg endnu en gang viste sig skrøbelige i defensiven.

Silkeborgs Dennis Flinta fandt Emil Scheel, som med sit sjette sæsonmål udlignede til 1-1 efter 58 minutter.

Blot to minutter senere headede Silkeborgs forsvarsspiller Thorbjørn Holst Rasmussen med sit første mål i sæsonen udeholdet foran med 2-1. Og så var kampen vendt helt på hovedet.

Dog kun for en kort stund.

Den indskiftede og energiske Esbjerg-angriber Mick van Buren udlignede til 2-2 to minutter efter Silkeborgs anden scoring og skabte lidt ro på igen.

Esbjerg viste mere overskud i slutfasen. Angriberen Daniel Larsson fremtvang et straffespark 20 minutter før tid, men Hans Henrik Andreasen brændte forsøget med et svagt spark.

Mick van Buren var dog hurtigst over returen og bragte Esbjerg foran 3-2. Efter 80 minutter øgede Casper Nielsen til 4-2, og så var den kamp afgjort.

I overtiden sørgede indskiftede Kevin Mensah med endnu et Esbjerg-mål for at cementere sejren.

Esbjerg får med sejren lidt luft ned til FC Vestsjælland, som også ligger til nedrykning. Esbjerg har nu 31 point - og seks point ned til Slagelse-mandskabet, som møder FC København søndag.

Silkeborg har kun været i stand til at hente 13 point i de første 28 kampe. Med fem kampe tilbage at spille er Silkeborg matematisk sikker på at rykke ned i 1. division.

  • Hans Henrik Andreasen brænder straffe- men Mick van Buren scorer Foto: POLFOTO/Claus Bonnerup
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder