Annonce
Sport

Esbjerg-træner langer ud efter DBU inden europæisk kamp

Esbjerg-træner John Lammers er ikke tilfreds med, at han skulle afgive spillere til U-landshold i optakten til sæsonen. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

John Lammers finder det uforståeligt, at han måtte afgive tre spillere til U20-landsholdet i juni.

Esbjerg tabte søndag 0-2 hos FC Nordsjælland i Superligaen, selv om vestjyderne skabte fire store chancer undervejs.

Træthed hos spillerne er en del af forklaringen på nederlaget, mener cheftræner John Lammers og gør Dansk Boldspil-Union (DBU) til medansvarlige.

Højrebacken Daniel Anyembe, der lavede en afgørende fejl ved FCN's 1-0-scoring, samt midtbanespillerne Jacob Lungi Sørensen og Mark Brink spillede i juni således to testkampe for U20-landsholdet.

- Vi havde en hård sidste sæson. Det var helt utroligt, at DBU udtog de tre spillere. Det er en skam for dansk fodbold, siger Lammers.

Trioens landsholdsdeltagelse gjorde, at de fik en to uger kortere opstart med Esbjerg efter afholdt ferie, og dermed er de ikke helt i samme gear som holdkammeraterne.

Lammers ærgrer sig over, at der ikke blev taget ekstra hensyn til Esbjerg, da klubben som bekendt spiller Europa League-kvalifikation efter sin tredjeplads i sidste sæson.

- Vi vil meget gerne lave point til dansk fodbold ved at klare os godt i de europæiske kampe, så jeg var meget overrasket over og finder det uforståeligt, at de tre spillere var med på U20-landsholdet.

Esbjerg tabte torsdag 0-2 hos hviderussiske Shakhtyor Soligorsk i det første opgør i Europa League-kvalifikationen, men John Lammers overvejer alligevel at hvile en del af sine normale stamspillere i returkampen på torsdag.

- Jeg overvejer det. Vi vil meget gerne videre til næste runde, men hvis spillerne ikke er friske, kan de ikke levere det forventede.

- Friskheden er vigtigere end navne på torsdag, og vi skal spille igen på søndag, så det er en stor udfordring for os, siger hollænderen.

Esbjergs hjemmekamp mod OB næste søndag bliver holdets femte kamp på 15 dage.

  • Superliga: Esbjerg fB - Hobro IK
    Esbjerg-træner John Lammers er ikke tilfreds med, at han skulle afgive spillere til U-landshold i optakten til sæsonen. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud