Annonce
Sport

Evenepoel sejrer i Schweiz og hylder afdøde Gino Mäder

Remco Evenepoel vandt lørdag 7. etape af Schweiz Rundt. (Arkivfoto). Foto: Gian Ehrenzeller/Ritzau Scanpix

Remco Evenepoel (Quick-Step) vandt lørdag 7. etape af Schweiz Rundt. Mattias Skjelmose fører fortsat løbet.

Det blev en anderledes og speciel 7. etape af Schweiz Rundt, som var præget af Gino Mäders dødsfald.

Den 23-årige belgiske cykelstjerne Remco Evenepoel vandt lørdagens etape efter fornem solokørsel på den afsluttende del af etapen.

På vejen ind til målstregen viste Evenepoel respekt over for Gino Mäder, der døde efter et styrt på en nedkørsel på torsdagens etape.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Evenepoel placerede sin ene hånd på sit hjerte, mens han pegede op i himlen med den anden hånd.

Evenepoel blev på de sidste kilometer jagtet af en forfølgergruppe, hvor blandt andre danskerne Mikkel Honoré og Kasper Asgreen var med. Asgreen er holdkammerat med Evenepoel og skulle bare sidde med.

Forfølgerne var dog ikke i stand til at indhente Evenepoel, der tog sejren i overlegen stil.

Mattias Skjelmose fra Trek-holdet fører stadig i den samlede stilling.

Danskeren har et forspring på otte sekunder til nærmeste rival og er 46 sekunder foran Evenepoel inden søndagens sidste etape, der er en enkeltstart.

Generelt var lørdagens etape speciel, også fordi den var blevet ændret som følge af Gino Mäders tragiske dødsfald.

De enkelte rytteres tid til klassementet blev taget omkring 25 kilometer fra mål, mens etapevinderen fortsat blev fundet ved målstregen i Weinfelden.

Inden lørdagens etapestart havde Gino Mäders hold, Bahrain Victorious, valgt at trække sig fra løbet efter at have kørt den korte mindeetape fredag.

Dermed udgik danske Johan Price-Pejtersen også af løbet, da han var holdkammerat med Gino Mäder hos Bahrain Victorious.

Også det schweiziske Tudor-hold og Intermarché-holdet trak sig fra løbet. Den danske mester Alexander Kamp fra Tudor kom derfor heller ikke til start lørdag.

Søndag afsluttes Schweiz Rundt med enkeltstart, som skal køres som planlagt.

/ritzau/

  • Switzerland Cycling Tour de Suisse
    Remco Evenepoel vandt lørdag 7. etape af Schweiz Rundt. (Arkivfoto). Foto: Gian Ehrenzeller/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder