Annonce
Sport

Færre superligahold ændrer ikke NFCs målsætning

Jakob Bonde Jensen og Nykøbing FC?s vej til Superligaen er ikke blevet nemmere efter vedtagelsen af den nye turneringsstruktur. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Det bliver sværere for Nykøbing FC at rykke op med den nye turneringsstruktur, men målsætningen ændres ikke.

- Det bliver da sværere, erkender bestyrelsesformand i Nykøbing FC, Tage Nielsen, der ikke vil lave om på den udstukne målsætning for fem år siden.

På grund af reduktionen af Superligahold bliver der i overgangssæsonen 2019/20 kun én oprykker fra 1. division - og tre nedrykkere fra Superligaen.

- Der er jo også den mulighed, at vi tager oprykningen allerede i denne sæson, lyder det optimistisk fra Tage Nielsen med henvisning til, at den nye struktur først gradvis implementeres, og derfor er der stadig potentielt tre oprykkere næste sommer.

Vinderen af 1. division rykker op, mens to hold skal i play off-kampe. Esbjerg fB og Vendsyssel FF beviste i dette forårs oprykningskampe, at det kan lade sig gøre at rykke op fra anden- og tredjepladsen med samlede sejre over henholdsvis Silkeborg og Lyngby fra Superligaen.

Forhandlingerne i Divisionsforeningens regi mellem Superliga- og 1. divisionsklubberne varede længe, inden man nåede frem til et resultat.

- Det har været nævnt, at det primært handlede for 1. divisionsklubberne om at bliver kompenseret økonomisk for at gå med til at reducere Superligaen til 12 hold, siger Tage Nielsen, der sad med ved forhandlingsbordet.

- Men det er ikke rigtigt. Vores strategi gik ud på at kræve at få to direkte oprykkere fra 1. division i den nye struktur, understreger NFC?s bestyrelsesformand.

- Superligaklubberne hyldede som stukkede grise, men vi stod fast og fik vores ønsker opfyldt, fortæller Tage Nielsen.

På dette tidspunkt var de økonomiske detaljer i forhold til fordelingen af tv-penegene forhandlet på plads, hvor klubberne i den næstbedste række fremover kan se frem til knap 15 procent af kagen mod de nuværende knap ti procent.

- Det ville vi naturligvis ikke give slip på, så derfor står den fordeling ved magt og gælder i øvrigt helt frem til 2031, pointerer Tage Nielsen.

Hvor meget det konkret betyder økonomisk for Nykøbing FC er ukendt, idet tv-pengene fordeles i forhold til den opnåede placering over tre forskellige perioder i sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fordobling

- Men når aftalen er fuldt implementeret om fem år kan de 12 klubber i 1. division se frem til at modtage omkring 60 millioner kroner til fordeling mod de nuværende 28 millioner kroner, oplyser Tage Nielsen.

Han vil arbejde for at skabe større tv-opmærksomhed om landets næstbedste række, hvor de store klubber p.t. tilgodeses.

- Drømmescenariet handler om at lave en selvstændig aftale med en tv-station med fokus på 1. division, som man f.eks. kender det fra The Championship i England (næstbedste række, red.), siger Tage Nielsen.

  • Jakob Bonde Jensen og Nykøbing FC?s vej til Superligaen er ikke blevet nemmere efter vedtagelsen af den nye turneringsstruktur. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Dølle

Top tre: Det skal du opleve på dølle

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt