Annonce
Sport

FC København er blevet ramt af den europæiske syge

Ståle Solbakken og FCK skal torsdag møde FC Zlín på udebane i Europa League. Foto: /ritzau/Poulsen Lars

FCK har smidt point i fem ud af otte superligakampe, der er spillet i dagene efter en europæisk kamp.

Superliga og europæisk fodbold.

De to ting har danmarksmestrene FC København haft for vane at have godt styr på.

Modsat andre danske klubber, der har brugt kræfter på mange europæiske kampe i et efterår, de senere års eksempler er Esbjerg (2013), AaB (2014) og Sønderjyske (2016), har det været snarere reglen end undtagelsen, at FCK har fulgt en kamp i Europa op med en sejr i Superligaen.

Sådan er det ikke længere.

FCK har spillet otte europæiske kampe i denne sæson før torsdagens opgør mod FC Zlín på udebane i Europa League. I den følgende superligakamp, der er blevet spillet tre eller fire dage efter et europæisk opgør, har FCK vundet tre, spillet to kampe uafgjort og tabt tre.

I sidste sæson spillede FCK 16 europæiske kampe. I den efterfølgende superligakamp vandt FCK i ti tilfælde og spillede uafgjort seks gange - og tabte altså slet ikke.

- Det har vi altid haft styr på bortset fra i år, så jeg kan ikke komme med et entydigt svar på hvorfor, siger FCK-manager Ståle Solbakken, inden han begiver sig ud i en forklaring:

- Noget af forklaringen er, at vi har fået mange nye spillere - måske for mange - som ikke er vant til at kunne begge dele. En anden del af forklaringen er de mange skader, som vi har haft. Det betyder, at belastningen er delt ud over færre spillere, siger nordmanden.

Spørgsmål: Hvad gør du for at vende den her tendens?

- Ikke nok, tydeligvis, siger Ståle Solbakken og slår op i et grin.

Overskuddet til humor skal ses i lyset af, at FCK er fornuftigt stillet efter de to første runder i Europa League, som er endt ud i to gange 0-0.

Det sikrer FCK en delt andenplads inden mødet med prygelknaben FC Zlín i Tjekkiet.

- Vi må huske, at de andre resultater i gruppen er gået vores vej. Så i Europa har det egentlig flasket sig for os, men vi har haft kæmpe problemer i Superligaen, hvis vi har spillet om torsdagen i Europa og skal spille i Superligaen om søndagen.

- Vi har tabt de sidste tre kampe i Superligaen efter udekampe i Europa, det må vi holde op med, siger Solbakken.

Umiddelbart er han ikke nervøs for, at endnu et nederlag bliver tilføjet søndag mod AGF - tre dage efter kampen mod Zlín.

Ikke desto mindre har han alligevel sparet profilerne Benjamin Verbic, Carlos Zeca og Nicolai Boilesen fra rejsen til Tjekkiet, så de er helt friske til weekenden.

- Vi kommer til at teste truppens bredde mod Zlín, men vi stiller ikke op med et komplet nyt hold, siger Solbakken.

Opgøret i Tjekkiet begynder klokken 21.05.

  • FC København træner før Europa League-kamp mod FC Zlín
    Ståle Solbakken og FCK skal torsdag møde FC Zlín på udebane i Europa League. Foto: /ritzau/Poulsen Lars
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele