Annonce
Sport

FC Midtjylland har tanket selvtillid inden Brugge-møde

Jess Thorup er glad for sejren over Randers, der giver ekstra selvtillid frem mod den svære kamp mod Brugge.

2-0-sejren på udebane over Randers søndag eftermiddag har givet FC Midtjylland den bedst tænkelige optakt til mødet med Club Brugge i Europa League på torsdag.

Efter to målløse kampe i Alka Superligaen blev det til en sejr i midtugens pokalkamp, og det blev fulgt op med en flot indsats i topkampen på BioNutria Park i Randers.

En god uge for træner Jess Thorup og hans tropper.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi gik ind og styrede kampen mod Randers, som vi gjorde. Det er et svært sted at spille, og vi kan være stolte over vores præstation, siger Jess Thorup og glæder sig over, at man fik tanket lidt ekstra selvtillid.

- Det giver helt sikkert ekstra selvtillid. En god præstation og udesejr, som den imod Randers, giver os helt sikkert tro på, at vi kan tage til Brugge og drille dem lidt også.

Midtjylland har haft et hårdt program med den hjemlige liga, pokalkampe og Europa League, og for Jess Thorup handler det fortsat om at få det hele til at gå op i en højere enhed.

- Vi har været gode til at tage en kamp ad gangen, og vi har sørget for at få økonomiseret med både de fysiske og mentale kræfter, så vi kommer helt sikkert til at stå godt imod Brugge på torsdag, siger Thorup.

Morten "Duncan" Rasmussen er også glad for, at man fik tanket lidt ekstra selvtillid, men han mener ikke, at man på noget tidspunkt har været ramt.

- Det er klart, at vi selvfølgelig tanker en lidt ekstra selvtillid med en sejr i en topkamp, men det er ikke fordi den har manglet på noget tidspunkt, siger Morten "Duncan" Rasmussen.

Selvom der har været lidt svingende præstationer for Midtjylland på det seneste, så mener angriberen, at selvtilliden hele tiden er der, fordi man har præsteret godt over en længere periode.

- Det er jo ikke fordi, at man ryger helt ned på selvtillidskontoen, fordi man taber en enkelt kamp. Vi er forsvarende mestre og har ligget i toppen af dansk fodbold i to år, så der skal mere end et enkelt resultat til at ændre på det, siger han.

- Vi har alle sammen prøvet både op og nedture før, men det er selvfølgelig klart, at en sejr frisk i erindringen betyder noget.

Kampen mellem Club Brugge og FC Midtjylland spilles på torsdag klokken 21.05.

Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb