Johan Dahlin skifter til Malmö FF. Salget betyder, at FCM henter pengene fra købet af Jesper Hansen hjem.
FC Midtjylland har mandag solgt klubbens svenske målmand, Johan Dahlin, til Malmö FF.
Superligaklubben har allerede afløseren på plads i form af Jesper Hansen, der er hentet i Lyngby.
FCM oplyser på sin hjemmeside, at salget af Dahlin udligner den pose penge, som klubben har brugt på at købe Jesper Hansen fri i Lyngby.
Johan Dahlin kom til FCM fra tyrkiske Genclerbirligi i 2015 og har optrådt 55 gange for midtjyderne.
Svenskeren har delt spilletiden i FCM-målet med Mikkel Andersen, der fortsætter karrieren i Lyngby.