FC Nordsjælland fik en sejr på 1-0, da favoritterne fra Superligaen slog FC Hjørrings 1. divisionshold i pokalturneringen. Patrice Bernier blev matchvinder.
Patrice Bernier skød torsdag FC Nordsjælland videre til 1/8-finalerne i Ekstra Bladet Cup, da midtbanespilleren scorede sejrsmålet i 1-0-sejren på udebane over FC Hjørring.
Den canadiske landsholdsspiller afgjorde affæren mod modstanderne fra 1. division, da han et kvarter før slutfløjt fik bolden over målstregen.
Med sejren er træner Morten Wieghorsts mandskab med i fredagens lodtrækning, der også har deltagelse af ni andre Superliga-klubber. Det er FC København, OB, FC Midtjylland, Esbjerg, Lyngby, AaB, Silkeborg, Randers FC og AC Horsens.
Fra 1. division indgår AGF, Viborg, HB Køge, Hvidovre og Viborg i lodtrækningen, mens Varde IF's pokalhelte er eneste repræsentant fra 2. division efter onsdagens 4-2-sejr over Brøndby.
/ritzau/