Annonce
Sport

FCK bytter plads med Sønderjyske i Superligaen

FC København rejste sig ovenpå de seneste nederlag til Brøndby og Real Madrid og hentede søndag aften en forløsende 2-1-sejr over Sønderjyske foran 12.258 tilskuere i Parken.

Med sejren bevæger FCK sig for første gang op i nærheden af midterfeltet i en sæson, som også har budt på fire nederlag og fire uafgjorte resultater i de første 11 kampe.

Et af de hold, FCK overhaler, er netop Sønderjyske, som nok må indstille sig på, at sæsonen kommer til at handle om at undgå nedrykning.

Det kunne omvendt se ud som om, at FCK med små skridt er på vej væk fra bundkampen, selv om nedrykningspladserne fortsat ikke er langt væk.

En af de mest seværdige spillere på FCK's hold i øjeblikket er Rurik Gislason, som måske omsider er i gang med at få sit gennembrud for københavnerne.

Gislason var manden bag FCK's føringsmål til 1-0, da islændingen efter en halv time bankede bolden ind bag Sønderjyske-keeper Marin Skender, som lignede en stenstøtte i den situation.

Bolden var ikke uden for Skenders rækkevidde, men den havde så stor kraft, at målmanden kun kunne håbe på, at dommedagsdrønet gik over mål.

Forinden havde Gislason flere gange drevet gæk med Sønderjyskes forsvar uden at være specielt effektiv.

Selv om FCK var kommet foran, sad man dog stadig med en fornemmelse af, at Sønderjyske kunne slå igen, for der er lang vej til den sikre FCK-organisation, som holdet tidligere har været kendt for.

Der er heller ikke fundet en afløser for Andreas Cornelius i angrebet, hvor Fanendo Adi og Igor Vetokele fik chancen fra start. Adi kom slet ikke frem til noget farligt, mens Vetokele kun var lige ved og næsten.

Mest opløftende for FCK-træner Ståle Solbakken må det være at se Thomas Delaney udfolde sig mere og mere sikkert på den centrale midtbane.

Langt mere usikker var midtbanemakkeren Claudemir, som lavede fejlafleveringer, der kunne have kostet i den anden ende.

Delaney, som også er udtaget til det danske landsholds VM-kvalifikationskampe mod Italien og Malta, ser ud til at have slået Thomas Kristensen helt af holdet.

Nicolai Jørgensen havde ikke en af sine bedste dage, men alligevel viste han sin klasse ved målet til 2-0, hvor han snød Sønderjyskes forsvar med en enkelt berøring.

Indskiftede Julian Luque fik med et flot mål reduceret til 1-2 for Sønderjyske i overtiden, men tættere på point kom sønderjyderne ikke.

FCK kan nu se op ad i tabellen, mens Sønderjyske skal passe på ikke at hænge fast i bunden.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem