Annonce
Sport

FCK får tjekkiske klø i CL-fiasko i Parken

Tjekkiske Viktoria Plzen vandt højst overraskende med hele 3-1 over FC København, som nu er tæt på CL-exit.

Det var tæt på en fadæse i Parken.

FC København tabte skuffende 1-3 hjemme til Viktoria Plzen i den første af to afgørende kvalifikationskampe om at komme i Champions League-gruppespillet.

Dermed fik FCK et særdeles skidt udgangspunkt før næste uges returopgør. Og det var kun Sölvi Ottesens reducering, som sikrede en livline til det danske mesterhold.

Den islandske landsholdsspiller viste endnu en gang sine evner på dødbolde, da han headede 1-2-scoringen ind efter et hjørne 20 minutter før tid.

Forinden var skaden sket, da tjekkerne havde bragt sig foran 2-0. Først på et kludemål efter 53 minutter, hvor Daniel Kolar fik headet en bold ind forbi FCK-keeper Johan Wiland, som Sölvi Ottesen kun kunne nå at bugsere ind i eget net.

Blot syv minutter senere stod det 2-0 til Plzen, som effektivt udnyttede et kontraangreb med Victor Pilar som afslutter.

Og Plzen blev ved med at udstille FCK's svagheder, da indskiftede Martin Fillo flot hamrede 3-1-scoringen ind bag en forstenet Wiland.

Symbolsk kastede anfører Mathias "Zanka" Jørgensen sig opgivende i græsset. Og det mindede lidt om tidligere tiders fiaskoer som mod cypriotiske Apoel FC og slovenske Gorica.

FCK kan stadig nå at redde et mirakuløst resultat hjem i Tjekkiet, men det ligger ikke i kortene bedømt ud fra tirsdagens opgør.

For tjekkerne var bedre organiseret og mere fejlfri end FCK.

Træner Roland Nilsson havde endda benyttet lejligheden til at eksperimentere med en helt ny offensiv.

Nilsson havde valgt at sætte den brasilianske angriber Cesar Santin på bænken fra kampens start. I stedet var Claudemir - der normalt spiller på midtbanen - overraskende foretrukket som hængende angriber.

Det lignede forgængeren Ståle Solbakkens gamle koncept - som ofte brugte Jesper Grønkjær som hængende angriber i et 4-5-1-system i de europæiske kampe, hvor der skulle spilles lidt mere med livrem og seler.

Det blev der også i hele den første målløse halvleg, hvor 19.148 forventningsfulde tilskuere stadig troede på det. Deriblandt også omkring hundrede barmavede og højrøstede tjekkiske fans.

Der var på forhånd varslet to tætte opgør mod det tjekkiske mesterhold, men det tyder på, at det bliver mindre tæt end forventet. Men til tjekkernes fordel.

FCK har endnu ikke fundet det niveau, holdet viste i sidste sæson. Der var tydelig nervøsitet hos flere af spillerne, som lavede for mange fejlafleveringer og sjuskede aktioner.

Bedste forsøg i første halvleg kom fra Claudemir, som skød fra kanten af feltet, men bolden røg lige forbi den ene opstander.

Men man fornemmede, at det skulle komme fra Dame N'Doye, hvis FCK'erne skulle score. Men senegaleseren var for uskarp i sine afslutninger både med fødderne og hovedet.

Der er returkamp på næste onsdag i tjekkiske Prag.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem