Annonce
Sport

FCK holder Esbjerg nede i nedrykningssumpen

FCK holder Esbjerg nede i nedrykningssumpen Foto: Jens Dresling/POLFOTO

Esbjerg var på vej mod et stort resultat i Parken, men måtte rejse uden noget som helst efter to sene FCK-mål.

Nedrykningstruede Esbjerg var tæt på at rage en særdeles vigtig sejr til sig søndag på udebane mod FC København.

Vestjyderne var længe foran, men måtte rejse hjem fra hovedstaden med et nederlag på 1-2.

To minutter før slutfløjt scorede Nicolai Jørgensen sejrsmålet for FCK, da han bankede bolden forbi Martin Dubravka i gæsternes mål.

Et kvarter tidligere havde Daniel Amartey gjort det til 1-1, efter at Tom Høgli før pausen havde bragt Esbjerg foran på et mærkværdigt selvmål.

Presset på de vestjyske gæster var maksimalt før kampstart, efter at FC Vestsjælland tidligere på dagen havde slået FC Nordsjælland.

De to sene FCK-scoringer betyder, at afstanden til vestsjællænderne under nedrykningsstregen nu er skrumpet til tre point.

Esbjerg bragte sig i front efter en lille halv time, da Casper Nielsen sendte et hjørnespark ind foran mål, hvor to FCK-spillere var med til at få bolden i eget net.

Ved forreste stolpe fik Rurik Gislason ikke headet ordentligt til bolden, der i stedet fortsatte hen mod norske Tom Høgli ved bageste stolpe. Uheldigvis for nordmanden fik han dirigeret bolden op i målhjørnet.

Allerede før 1-0-scoringen havde Esbjerg vist de bedste tendenser i en chancefattig forestilling.

FCK-spillerne lagde et højt tryk - uden at komme til de helt åbne målchancer - hvilket samtidig gjorde hjemmeholdet sårbart, når de vestjyske gæster rullede deres kontraangreb af sted.

Ryan Johnson Laursen og Emil Lyng var langt hurtigere end FCK's defensiv, der to gange før pausen måtte tage ulovlige midler i brug for at forhindre to friløbere. Steve De Ridder og Per Nilsson måtte indkassere en advarsel hver på den konto.

Kampbilledet gentog sig i de sidste 45 minutter med FCK-pres og store kontramuligheder til Esbjerg.

Mathias "Zanka" Jørgensen havde en stor chance, men fik reddet et hovedstød på målstregen efter en feberredning af Esbjerg-keeper Martin Dubravka.

Kort efter blev Dubravka dog overlistet, efter at målmanden havde pareret et Nicolai Jørgensen-forsøg. Daniel Amartey var hurtig over bolden og sparkede den op i nettaget til 1-1.

I slutfasen slog Nicolai Jørgensen til for FCK, da angriberen spillede et-to med Christoffer Remmer på venstrekanten og trykkede bolden i mål til 2-1.

Esbjerg har i bunden 28 point, hvilket er tre point mere end FC Vestsjælland under nedrykningsstregen.

FCK har 52 point på ligaens andenplads efter det suveræne førerhold fra FC Midtjylland med 61 point. FCM møder mandag Randers FC.

FCK holder Esbjerg nede i nedrykningssumpen Foto: Jens Dresling/POLFOTO
  • FCK holder Esbjerg nede i nedrykningssumpen Foto: Jens Dresling/POLFOTO
  • FCK holder Esbjerg nede i nedrykningssumpen Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb