Annonce
Sport

FCK skimter guldet med 4-1-sejr over mestrene

Superligaens tophold fra FC København tager på vinterferie i Superligaen med en afstand på hele 12 point til de nærmeste forfølgere fra FC Nordsjælland.

Det står klart, efter at københavnerne vandt søndagens "topkamp" i Parken med 4-1.

Thomas Delaney, Andreas Cornelius og to gange Cesar Santin scorede for det suveræne førerhold, mens Mikkel Beckmann reducerede for FCN på et straffespark. FCN-keeper Jesper Hansen spillede også en hovedrolle, da han var stærkt impliceret i to af FCK's mål.

De københavnske værter havde lidt mere overskud end gæsterne, der måske var mærket en anelse mere end FCK af efterårets mange kampe i Superligaen og Europa.

Fra start til slut var det FCK, der styrede dagsordenen og lagde et tryk mod mestrenes mål i et opvarmet Parken, hvor temperaturen var 15 grader.

Det gav flere store chancer, og midtvejs i første halvleg var der gevinst for første gang. Et langt indkast fra Claudemir blev sendt ind imod Thomas Delaney ved FCN's forreste stolpe.

FCN-målmand Jesper Hansen forsøgte at få fat på bolden, men Delaney vandt den duel og kunne dreje rundt om sig selv og sende bolden ind i et tomt mål til 1-0.

Den føring blev fordoblet kort før pausen. Nicolai Jørgensen satte tempo på et kontraangreb og sendte på det helt rette tidspunkt bolden mellem to FCN-forsvarere ud til Cesar Santin, der skød bolden under Jesper Hansen til 2-0.

Santin øgede i starten af anden halvleg til 3-0, da FCN-keeper Jesper Hansen begik et regulært drop, da han ikke fik slået en høj bold væk. I stedet gik den over ham, og så kunne Santin heade bolden i tomt mål.

Efter en FCN-reducering på straffespark øgede FCK-topscorer Andreas Cornelius i overtiden til slutresultatet - naturligvis på et hovedstød, hvor gæsterne havde svært ved at matche ham.

FCK kunne sagtens have scoret endnu mere. Kris Stadsgaard havde blandt andet et hovedstødsforsøg, der blev reddet på målstregen.

FCN havde det sværere end vanligt over for hjemmeholdets aggressivitet, og det var kun få gange, at mestrene fik truet FCK's mål.

De største muligheder kom i forbindelse med frispark fra kanten af straffesparksfeltet. Dem havde FCN en hel del af. Mikkel Beckmann have eksempelvis et forsøg, der snittede oversiden af overliggeren.

Anders Christiansen gjorde det også godt, og det var efter et af hans mange skudforsøg, at Mark Gundelach et kvarter før slutfløjt fik tilkæmpet sig et billigt straffespark. Det udnyttede Beckmann til at reducere til 1-3.

Gæsterne var i forvejen amputeret i midterforsvaret, hvor FCN måtte stille med anfører Nicolai Stokholm og 18-årige Andreas Maxsø, der trods nederlagets størrelse fik en ganske hæderlig debut.

Med FCN's nederlag er det svært at se, hvem der skal true FCK i kampen om mesterskabet, når Superligaen genoptages i begyndelsen af marts.

/ritzau/

Annonce
Sport

Tre NFC-spillere siger foreløbigt farvel

Sport

Forløsning i sæsonens sidste hjemmekamp

Annonce
Annonce
Maribo

Michal er rasende: I sidste ende må jeg fyre medarbejdere

Guldborgsund

Stort projekt ramt af nye udfordringer: Sat på pause igen, igen

Politik

De scorede flest stemmer på Lolland og Falster

Politik

Nu er det officielt: Dem har danskerne sendt til EU

112

Gummistøvle-afbrænding koster dyrt

Guldborgsund

"Enormt potentiale" for vækst og arbejdspladser: Nu er aftalen underskrevet

Guldborgsund

Konservative jubler: - Det er ikke tilfældigt

Politik

Socialdemokratiet er klart det største - men særligt to partier stormer frem lokalt

Politik

Absurd hurtigt: Rekordafstemning tog kun ti minutter

112

Farlig 30-årig idømmes forvaring for drab på gravid

Sport

Tre NFC-spillere siger foreløbigt farvel

Politik

Får det dårligste valg nogensinde

112

Færdselsuheld ved banegården: Lastbil og personbil stødte sammen

Sport

Forløsning i sæsonens sidste hjemmekamp

Politik

Lars Løkke involveret i bådulykke

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Medie: Calle-familien ejer et hav af ejendomme på Sydhavsøerne

Guldborgsund

Familien Fredslund får halv million: Har skabt unik app

112

Dommer fængsler beruset 39-årig mand for overfald på statsminister

Guldborgsund

Troels Lund på Nykøbing-besøg: - Det ligger lige til højrebenet

Trafik

Aldrig set før: 350 meter banebrydende støjskærm i udbud

Guldborgsund

Futtog og helikopterflyvning: Tusindvis strømmede til særlig havnedag

Sport

OL glippede - NFH-spiller føler sig ikke forbigået