Annonce
Sport

FCN-træner får karantæne: Ønskede dommere tillykke

Kasper Hjulmand er idømt en spilledags karantæne efter kampen i Alka Superligaen senest mod FC København. Her sagde FCN-træneren "tillykke med sejren" til kampens dommere. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Kasper Hjulmand er idømt en spilledags karantæne for sin opførsel efter FC Nordsjællands seneste ligakamp.

FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand er idømt en spilledags karantæne af Fodboldens Disciplinærinstans.

Det meddeler instansen under Dansk Boldspil-Union (DBU) torsdag i en pressemeddelelse.

Baggrunden er Kasper Hjulmands opførsel, da han skulle sige tak for kampen, da FC København i den seneste runde i Alka Superligaen havde besejret FC Nordsjælland 2-1.

- Da Kasper Hjulmand derefter skulle sige tak for kampen, sagde han "tillykke med sejren" til dommerkvartetten.

- Kampens hoveddommer, Peter Kjærsgaard-Andersen, følte, at FC Nordsjælland-træneren med den kommentar stillede spørgsmålstegn ved dommerkvartettens integritet, og han indberettede derfor Kasper Hjulmand, skriver disciplinærinstansen i meddelelsen.

Selve kampen i Telia Parken fik en nervepirrende afslutning, efter at Ernest Asante havde bragt FC Nordsjælland foran i første halvleg.

Efter 76 minutter udlignede Rasmus Falk for FCK, mens sejren blev sikret fire minutter inde i overtiden, da Federico Santander scorede på et hovedstød.

Forinden var FCN blevet reduceret til ti mand, da indskiftede Mikkel Damsgaard fik sit andet gule kort.

Disciplinærinstansen skriver, at Kasper Hjulmand i situationen har udvist usportslig, illoyal og usømmelig adfærd, og at FCN-træneren dermed har overtrådt Etisk Kodeks.

Træneren erkender i kendelsen, at beskrivelsen af forløbet er korrekt. Kasper Hjulmand forklarer her, at han på vej hen til dommerne sagde "tillykke med sejren" til flere FCK-spillere, og at han gentog ordene, da han trykkede hånd med dommerne.

- Som jeg også nævnte i omklædningsrummet for Peter (kampens dommer, red.), er det selvfølgelig en dum bemærkning, men jeg finder det yderst bemærkelsesværdigt, at dette er nok til en indberetning.

- Det virker på mig som en total overreaktion set i lyset af, hvad jeg selv måtte stå model til fra fjerdedommeren, eller hvad modstanderens træner gjorde efter deres scoring, eller hvad man ellers ser hver uge efter kampe, hvor jeg har hørt helt andre og mere voldsomme formuleringer i mødet med dommerne, citeres Kasper Hjulmand for at udtale i sin bemærkning i kendelsen.

Han afsoner karantænen i FCN's kamp mod AaB 6. april, og FCN oplyser på sin hjemmeside, at Kasper Hjulmand til kampen vil blive erstattet på trænerposten af Flemming Pedersen, der er teknisk direktør i klubben.

  • FC København mod FC Nordsjælland
    Kasper Hjulmand er idømt en spilledags karantæne efter kampen i Alka Superligaen senest mod FC København. Her sagde FCN-træneren "tillykke med sejren" til kampens dommere. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem