Annonce
Sport

Federer overvinder sættab og vinder Wimbledon-premiere

Roger Federer tabte overraskende sæt, men vandt alligevel over Lloyd Harris i første runde ved Wimbledon. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

37-årige Roger Federer indledte med at tabe sæt, men han sejrede alligevel sikkert. Rafael Nadal vandt let.

Helt som ventet er Roger Federer videre fra første runde ved tennisturneringen Wimbledon i London.

Det var dog ikke efter planen, at den ottefoldige mester i herresingle skulle tabe det første sæt, han spillede i år, ved den engelske grand slam-turnering på græs.

Det skete imidlertid i tirsdagens kamp mod verdensranglistens nummer 86, Lloyd Harris, men andenseedede Federer endte med at vinde kampen sikkert alligevel.

Cifrene blev 3-6, 6-1, 6-2, 6-2 i den 37-årige schweizers favør.

22-årige Lloyd Harris fra Sydafrika brød Roger Federers serv til 4-2-føring i første sæt, og det blev sættets eneste servegennembrud.

Veteranen, der første gang vandt Wimbledon i 2003, kom dog stærkt igen og brød sin modstanders serv to gange i andet sæt.

Federer gentog kunststykket i både tredje og fjerde sæt, hvor han også brød Lloyd Harris' serv to gange.

Roger Federer sluttede kampen af med et servees, hvorefter han modtog store klapsalver på Centre Court.

Også tredjeseedede Rafael Nadal kom sikkert videre fra første runde.

Den 33-årige spanier indledte kampen mod japaneren Yuichi Sugita med at få sin serv brudt.

Men herefter overtog French Open-vinderen styringen med kampen, og det endte med en sikker sejr til Rafael Nadal på 6-3, 6-1, 6-3.

Tidligere tirsdag røg femteseedede Dominic Thiem ud allerede i første runde.

Østrigeren tabte 7-6, 6-7, 3-6, 0-6 til Sam Querrey fra USA.

25-årige Dominic Thiem har aldrig følt sig lige så godt tilpas på Wimbledons græsunderlag som på grus, hvor han de to seneste år er nået frem til finalen ved French Open i Paris.

Det var således andet år i træk, at østrigeren måtte forlade Wimbledon efter første runde.

Sam Querrey nåede for to år siden frem til semifinalen ved Wimbledon.

  • TENNIS-GBR-WIMBLEDON
    Roger Federer tabte overraskende sæt, men vandt alligevel over Lloyd Harris i første runde ved Wimbledon. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar