Annonce
Sport

Finland dukker danske isfightere i tæt VM-duel

Danmarks Morten Madsen scorede kampens første mål, da ishockeylandsholdet torsdag mødte Finland ved VM. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix

Danmark solgte sig dyrt mod Finland, men tabte 1-3 og må se VM-kvartfinalen rykke længere væk.

Det blev ikke til en gentagelse af sidste års choksejr over Finland, men det danske ishockeylandshold leverede langt henad vejen en fin indsats, selv om Danmark tabte 1-3 til finnerne ved VM torsdag aften.

Danskerne er ikke matematisk ude af spillet om en plads i kvartfinalen, men det begynder at se svært ud med fem point på kontoen og tre svære kampe tilbage i gruppespillet.

Publikum i Steel Arena i Kosice kunne til gengæld ikke klage over intensiteten i en medrivende forestilling.

Heinz Ehlers' tropper solgte sig dyrt, hvilket formentlig er en fattig trøst for de danske spillere, der blev dukket af finsk hold med en større bredde.

Med Lars Ellers VM-exit har Danmark mistet spillemæssig kvalitet, men kompenserede fra start glimrende for tabet med en indædt arbejdsindsats.

I Patrick Russell har truppen fået tilgang af en spiller, der mestrer den del af spillet, og danskerne lod finnerne mærke, at de ikke ville komme sovende til sejren.

Oliver Lauridsen, der stod over for flere af sine klubkammerater i Jokerit, satte tunge tacklinger ind, og selv om der ikke blev scoret i første periode, blev publikum godt underholdt af den intense fight.

Offensivt kneb det dog at komme frem til de oplagte muligheder, og det lignede en kamp, hvor Danmark skulle afvente finske udvisninger og så være effektiv i powerplay.

Det var præcis den opskrift, der gav en drømmestart på anden periode.

I overtal smadrede Nicklas Jensen pucken direkte i ansigtet på en finsk back. Det resulterede i et mægtigt klumpspil, hvor Morten Madsen i tre forsøg og til sidst nærmest liggende fik bragt Danmark foran.

Finnerne virkede rystede i nogle minutter, men blev vækket af endnu en genistreg af Kaapo Kakko.

Den 18-årige forward demonstrerede hurtige hænder og skøjter, da han rundede to danske forsvarere for til sidst at afdrible Sebastian Dahm og sende pucken i et tomt net.

En flot scoring, men ærgerligt for danskerne, der efterfølgende kom alvorligt på hælene.

14 minutter inde i anden periode blev fjerdekæden pakket helt sammen i egen zone ude af stand til at få pucken af vejen.

Benene blev tungere og tungere, og til sidst holdt bolværket ikke længere. Sakari Manninen fik sidste stav på pucken, efter at den var fløjet rundt som i et flipperspil foran det danske mål.

Danmark var pisket til at score i tredje periode, men Finland er kommet til VM som en homogen enhed, som man ikke uden videre tvinger i defensiven.

Finnerne undgik udvisninger, så det klart forbedrede danske powerplay først kom i spil til allersidt. Da havde Harri Pesonen reelt afgjort kampen med sin 3-1-scoring ni minutter før tid.

Nu skal det danske hold slå USA lørdag middag for at holde liv i det spinkle håb om avancement.

  • 775320215
    Danmarks Morten Madsen scorede kampens første mål, da ishockeylandsholdet torsdag mødte Finland ved VM. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud