Team Sydhavsøerne og NFH vil lave fælles arrangementer for deres 1. divisionshold et par gange om året. Det samarbejde skal øge fokus på landsdelens håndbold og trække flere tilskuere.
Landsdelens håndboldentusiaster kan godt begynde at glæde sig.
Lolland-Falsters førende håndboldklubber har truffet en beslutning om at samle de bedste kvinder og de bedste mænd i dobbeltarrangementer. Et par gange om året vil man kunne opleve NFH's 1. divisionskvinder og Team Sydhavsøernes 1. divisionsmænd i forlængelse af hinanden.
- Det vil være uhyre attraktivt for både publikum og spillere og samtidig vil det øge fokus på hele landsdelen, vurderer Anders Henriksen, direktør i Team Sydhavsøerne, og Henrik Hansen, formand for NFH.
Det nye håndboldsamarbejde får stor opbakning fra erhvervsklubben Lolland-Falster Naturligvis, der netop har afsluttet forhandlingerne om et nyt sponsorat med hver af de to klubber.
Læs mere i tirsdagens udgave af Folketidende.