Annonce
Sport

Flyvende hollændere ydmyger OB

OB blev kørt over på hjemmebane af hollandske Twente, der vandt 4-1 i Europa League-gruppespillet.

OB lever endnu i fodboldens Europa League, men formentlig på lånt tid.

Det er konklusionen, efter at den fynske fodboldklub torsdag aften blev kørt på røv og albuer ud af Tre-For Park i Odense af et velspillende Twente-hold, som vandt med 4-1.

Efter kampen, der afslørede tydelig klasseforskel i hollandsk favør, er OB med tre point for tre kampe fire point efter Twente, der fører gruppe K.

OB-nederlaget var fuldt fortjent, eftersom hollænderne styrede kampen fra første minut og viste sig som et fantastisk fodboldhold foran de 8036 tilskuere.

Man kan på fynboernes vegne grue for den næste gruppekamp, som er på udebane mod netop Twente.

Der var blot spillet få minutter af kampen, da Twente havde den første chance, og det skulle vise sig som et varsel på kampens forløb.

Efter 13 minutter fik Wout Brama lov til at spille et-to med den fremragende offensivspiller Luuk de Jong i OB's straffesparkfelt, og Brama passerede sikkert OB-målmanden Mads Toppel til 1-0-føringen.

Fem minutter senere ramte venstrekanten Ola John indersiden af stolpen med et smart indadskruet skud, hvor Mads Toppel var prisgivet.

OB var helt væk i store perioder af første halvleg, hvor holdet virkede lammet over at stå model til det udfordrende, pasningssikre og tempofyldte hollandske spil.

Kantspilleren Bashkim Kadrii var en af de få, der turde udfordre Twentes ellers ikke dirkefri forsvar.

Kort før den halve time kom OB's eneste deciderede chance i første halvleg, da Eric Djemba-Djemba og Peter Utaka slog kontra, men Utaka fik sin afslutning blokeret af den høje midterforsvarer Douglas.

Twente spillede fortsat frisk til, og lige efter den halve time faldt det, som man med rimelighed kunne kalde kampens afgørelse.

OB's venstre back, Bernard Mendy, sløsede på utilgivelig vis bolden væk til den energiske svensker Emir Bajrami, som efter et par træk og en tur forbi Chris Sørensen scorede til 2-0.

OB forsøgte at vende kampen i anden halvleg, og Bashkim Kadrii leverede en flot detalje og en god afslutning.

Der var dog fortsat mest kvalitet i det hurtige Twente-spil, og da Mads Toppel efter 65 minutter fumlede med et skud, scorede indskiftede Naser Chadli på returbolden.

Kort efter blev Djiby Fall sendt på banen for OB, og senegaleseren kvitterede omgående ved at heade 1-3-kosmetikken i mål.

Det blev dog Twente, der lo sidst, da Luuk de Jong blev spillet fri på kanten af offside og scorede til slutresultatet.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem