Annonce
Sport

Forventningsfuld Uttrup om Tour-start: Kan ikke få armene ned

Cecilie Uttrup Ludwig er en af tre danskere, der skal køre Tour de France Femmes. De to andre er Emma Norsgaard og Julie Leth. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Cecilie Uttrup Ludwig drømmer om at ende på podiet i den første kvindelige udgave af Tour de France i 33 år.

Sommerfuglene basker rundt i maven på Cecilie Uttrup Ludwig i disse dage.

Søndag er hun i nemlig på plads i Paris. Ikke for at se herrerne afslutte Tour de France, men i stedet for selv at give sig i kast med det mest velkendte cykelløb i verden.

Uttrup Ludwig er nemlig med i Tour de France Femmes, den første officielle kvindelige udgave af Touren siden 1989.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om Uttrup Ludwig har kørt alle de store løb i cykelkalenderen, så er Tour de France noget helt særligt.

- Det er kæmpe stort. Jeg kan ikke få armene ned. Det er noget, jeg har drømt om og ventet på i lang tid. Det er stort for kvindecykling, men også for mig. Jeg tror ikke helt, jeg forstår det, før jeg står på startstregen søndag, siger hun.

- Det at folk nu også skal se, at kvinder kører Tour de France, det bliver ret vildt, og jeg håber, det kan sætte en masse i gang og være med til at udvikle kvindecykling endnu mere.

Den 26-årige danske mester stiller til start i Tour de France Femmes med store ambitioner. Efter for nylig at være blevet nummer seks i Giro d'Italia Donne drømmer Uttrup Ludwig om en podieplacering i Tourens endelige klassement.

- Jeg tror ikke, formen er helt dårlig, men vi må jo se. Jeg kom fint igennem Giroen og har restitueret og trænet hårdt. Jeg håber, at det er nok, siger Uttrup Ludwig, der kører for FDJ-holdet.

Her får hun i Tour de France Femmes selskab af italienske Marta Cavalli, der blev nummer to i Giro d'Italia Donne. Sammen skal de blandt andre forsøge at knække forhåndsfavoritten Annemiek van Vleuten.

- Jeg tror, vi får en delt kaptajnrolle. Hun (Marta Cavalli, red.) er sindssygt stærk. Det er fedt, at vi har flere kort at spille, når vi skal slå stærke ryttere som Annemiek van Vleuten, siger Uttrup Ludwig.

Den energiske dansker har tidligere klaret sig godt på de franske landeveje. I 2021, 2019 og 2018 blev hun henholdsvis to, tre og fire i endagsløbet La Course by Le Tour de France, som Tour-arrangørerne nu har lagt i graven til fordel for Tour de France Femmes.

- Jeg kan sgu godt lide at køre i Frankrig. Jeg glæder mig, og jeg håber, der kommer til at være mange tilskuere på ruten. Det giver så meget, siger Uttrup Ludwig, som i kraft af sin DM-titel skal køre rundt i dannebrogstrøjen.

- Det er så fedt, at jeg skal køre Tour de France i den trøje. Det bliver sådan noget, jeg kommer til at fortælle mine børn og børnebørn. Det bliver ikke større end at køre det løb i den trøje.

Tour de France Femmes afvikles over otte etaper fra søndag til næste søndag 31. juli. Første etape afsluttes på Champs-Elysees i Paris, et par timer før herrerne afslutter deres Tour de France samme sted.

/ritzau/

  • Lancering af cykelløbet Tour of Scandinavia
    Cecilie Uttrup Ludwig er en af tre danskere, der skal køre Tour de France Femmes. De to andre er Emma Norsgaard og Julie Leth. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem