Heldigt straffesparksmål reddede Frem - nederlag til Sydalliancen.
Frem balancerede på kanten af et nederlag mod Otterup, men Dennis Olsen reddede Frem det ene point med sin scoring til 1-1 i fodboldpremieren i Danmarksserien.
Udligningen faldt på straffespark, som Henrik Strømberg noget heldigt havde fået tilkendt, da han løb ind i en Otterup-spiller i straffesparksfeltet.
Uafgjort var et ganske passende resultat på en typisk premierekamp, hvor ingen af holdene brillerede.
Det andet LF-hold i Danmarksserien, Sydalliancen, indledte sæsonen med et 1-4-nederlag på udebane mod Roskilde KFUM. Jesper Andreasen reducerede for Sydalliancen til 1-3 i anden halvleg.
Læs alt om de to lokale DS-hold i Folketidendes sportstillæg mandag.