Annonce
Sport

GOG besejrer Skjern i tæt og intens håndboldopvisning

Emil Madsen var som sædvanlig bærende for GOG. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Der var højt niveau på mange parametre, da GOG lørdag tog et vigtigt skridt i kampen om semifinalebilletterne.

Hvis man som håndboldelsker var i Gudme lørdag eftermiddag, fik man sig én på opleveren. GOG og Skjern diskede således op med et brag af en håndboldopvisning i mændenes slutspil.

Niveauet var i lange perioder tæt på verdensklasse, intensiteten var enorm, og spillerne var flere gange tæt på at ryge i totterne på hinanden.

En helstøbt og disciplineret indsats gjorde Skjern bedst i det meste af første halvleg, men GOG skruede et par niveauer op lige før og efter pausen og vandt 31-28.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fynboerne tog dermed en livsvigtig sejr i bestræbelserne på at nå semifinalerne. De danske mestre er på førstepladsen med syv point i sin gruppe, hvor Skjern senere lørdag havnede på tredjepladsen med seks point.

Fredericia Håndboldklub slog nemlig TMS Ringsted med 29-25. Fredericia har dermed også seks point og er foran Skjern, fordi klubben endte øverst af de to i grundspillet. TMS er sidst med fire point.

I Gudme blev publikum forkælet med håndbold på virkelig højt niveau.

Efter et lunkent grundspil har Skjern for alvor fået fut i maskineriet, og vestjyderne leverede en fremragende indledning, som var nærmest blottet for fejl.

Syv mod seks-angrebet sad lige i skabet, og særligt den eksplosive portugiser Joaquim Nazaré var med sine hurtige aftræk fra distancen en nydelse. Skjern var hele tiden et lille skridt foran - indtil de sidste fem minutter af halvlegen.

Pludselig sneg fejlene sig ind, og det betød, at GOG fik gang i kontraspillet. Efter en halvleg hvor alt for meget ansvar var lagt på Emil Madsens skuldre, begyndte holdkammeraterne desuden at byde ind, og særligt Aaron Mensing fik indstillet kanonsigtet fra distancen.

Med fem mål i træk vendte GOG kampen på hovedet og kom foran med 18-15, inden Senjamin Buric bragte den vestjyske måltørke til ende i sidste sekund.

Tendensen fortsatte efter pausen, hvor Skjern-spillerne brugte kræfter på alt muligt andet end det, der havde givet dem en formidabel første halvleg.

Blandt andre Emil Bergholt var involveret i en masse skærmydsler, og træner Mathias Madsen måtte i en timeout bede sine spillere om at skrue ned for attituden.

Opsangen hjalp, og Skjern balancerede situationen, inden det gik helt galt. Og så hjalp det i øvrigt en del, at keeper Christoffer Bonde blev ved med at pille pynten af GOG-skytterne.

Hans holdkammerater manglede imidlertid skarpheden offensivt, og derfor løb GOG i sidste ende med sejren.

/ritzau/

  • Mændenes Final4 i håndbold
    Emil Madsen var som sædvanlig bærende for GOG. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele