Annonce
Sport

Grækerne spiller fallit i tysk stormløb

Foto: Fabrice Coffrini /Scanpix

Fuldstændig som ventet er favoritterne Tyskland klar til semifinalen ved EM i fodbold, og 4-2-sejren i kvartfinalen over Grækenland fredag aften gør kun forventningerne til det tyske hold større.

Der var tale om klasseforskel i arenaen i Gdansk, og da først tyskerne i anden halvleg fik skudt hul i den græske defensiv, var det endegyldigt slut med den ellers imponerende forsvarsvilje, der har båret grækerne langt i denne turnering.

Efter fire sejre i fire kampe vil Tyskland nu også have favoritværdigheden i semifinalen, uanset om modstanderen bliver England eller Frankrig. For ikke blot vandt tyskerne suverænt, de havde også råd til at give et tiltrængt hvil til flere stamspillere.

Holdet stødte faktisk kun på problemer, da grækerne ud af intet pludselig fik udlignet til 1-1 i begyndelsen af anden halvleg. Salpingidis spurtede sig fri i højresiden og centrede til Georgios Samaras, som sørgede for en højst overraskende scoring.

Det mål skabte midlertidigt mægtig stemning i den store koloni af græske tilhængere, der vel knapt havde troet på, at en udligning overhovedet var en realistisk mulighed.

For første halvleg havde nemlig været nøjagtigt så gennemført ensidig, som neutrale tilskuere på forhånd frygtede.

Selv om den tyske landstræner, Joachim Löw, valgte at give Lukas Podolski, Mario Gómez og Thomas Müller en pause på bænken, var der ikke iøjnefaldende problemer med rytmen i germanernes angrebsspil.

Alle tre nye folk, Marco Reus, André Schürrle og Miroslav Klose, havde gode chancer før pausen, og det eneste der var en smule overraskende ved det tyske føringsmål var, at det blev scoret af venstreforsvareren Philipp Lahm med et brækkende skud.

Det kunne være blevet til meget mere, men tyskerne var - ligesom mod danskerne i søndags - i perioder tilfredse med blot at spille bolden rundt og lade grækerne jage den.

Da grækerne havde tilladt sig den frækhed at udligne, var det imidlertid slut med barmhjertigheden. Khedira tordnede 2-1-målet ind, Klose gjorde det til 3-1, inden Marco Reus stod for 4-1-scoringen med et kvarter tilbage.

At Salpingidis i slutfasen fik lov at reducere på straffespark, betød ingenting.

/ritzau/

  • Foto: Fabrice Coffrini /Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem