Guldfirerens OL-skæbnedag venter i Tokyo

Lørdag skal det afgøres. Har letvægtsfireren i roning en fremtid ved OL? Eller bliver bådklassen, der i Danmark har skabt begrebet Guldfireren, skrottet fra det olympiske program?

Dansk Forening for Rosport har i lang tid kæmpet imod Det Internationale Roforbunds (Fisa) forslag om at fjerne mændenes letvægtsfirer til fordel for kvindernes firer uden styrmand i den åbne vægtklasse.

En ændring vil forringe Danmarks chancer for at vinde medaljer ved OL i fremtiden, mener Lars Christensen, der er sportschef for de danske eliteroere.

- En stor nation vil lettere kunne skrabe det antal tunge roere sammen, der skal til for at stille hold i de store både, end vi som lille nation kan gøre.

- Cirka 70 procent af jordens befolkning er naturligt letvægtere, så det siger sig selv, at der er en mindre gruppering af de tunge roere, siger han.

Beslutningen skal træffes lørdag, når der er afstemning blandt de fremmødte landes delegerede på Fisas ekstraordinære kongres i Tokyo.

Letvægtsfireren har været på OL-programmet siden 1996, hvor letvægtsroning for første gang var med ved OL. Guldfireren har siden skaffet dansk medalje hver eneste gang: Tre af guld, en af sølv og to af bronze.

Danmark har sammen med roforbundene i Schweiz, Kina, Canada og Australien stillet et alternativt forslag.

Det skal bevare mændenes letvægtsfirer på OL-programmet, samtidig med at letvægtsfireren for kvinder tilføjes på bekostning af mændenes firer uden styrmand.

Forslaget får støtte fra blandt andre 34 nationer i Det Asiatiske Roforbund, siger Henning Bay Nielsen, formand for Dansk Forening for Rosport.

- Asien siger samstemmende, at hvis de skal have mulighed for at udbrede roning i Asien, så skal det være letvægtsroning.

- Det er det, de kan derude, for der er et meget begrænset antal store asiatiske piger og drenge, som er nødvendigt for at kunne begå sig internationalt.

- Det giver ingen mening, at Fisa vil afskaffe letvægtsroning, der er ingen logik i det, siger han.

Fra dansk side frygter man, at en fjernelse af letvægtsfireren fra OL-programmet reelt er begyndelsen til enden for letvægtsroning ved OL.

Ud over letvægtsfireren er letvægtsroning kun repræsenteret ved kvindernes og mændenes letvægtsdobbeltsculler ved OL.

Ifølge sportschef Lars Christensen ser det ud til at være et meget stærkt personligt ønske for Fisas præsident, franskmanden Jean-Cristophe Rolland, at få fjernet letvægtsroning helt fra OL.

- Det første skridt er at få letvægtsfireren væk, og vores vurdering er, at hvis den ryger ud, så er det et spørgsmål om tid, før letvægtsdobbeltsculleren også ryger ud.

- De argumenter, de bruger om letvægtsfireren, kan de også bruge om letvægtsdobbeltsculleren, siger Lars Christensen.

Letvægtsroere har siden 1996 stået for otte af 11 OL-medaljer i roning til Danmark.

Hvis letvægtsroning forsvinder helt fra OL-programmet, får det konsekvenser for, hvordan Dansk Forening for Rosport skal prioritere fremover.

- Noget af vores talentudvikling er baseret på at skabe gode letvægtsroere for at holde gode traditioner i hævd. Hvis de ikke længere er på OL-programmet, skal vi gøre noget andet.

- Så skal vi gøre mere af noget af det, som vi gør i forhold til de tunge bådklasser. Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken, men det vil være en kæmpe bet for os, hvis vi skal give slip på letvægtsroning, siger Lars Christensen.

Ifølge formand Henning Bay Nielsen er der tre scenarier efter lørdagens afstemning i Tokyo.

Hvis Fisas forslag bliver stemt igennem med overvældende majoritet, er letvægtsfireren definitivt væk fra OL-programmet, mens en overvældende sejr til det danske forslag vil betyde, at bådklassen bliver på OL-programmet.

- Hvis vi vinder "big time", så er sagen klar, så er der et demokratisk mandat i Fisa for at bevare letvægtsroning, siger han.

Billedet bliver straks mere mudret, hvis det ender med en snæver sejr til en af parterne.

- Så må man finde et kompromis. Ellers er jeg bekymret for den politiske fremtid i Fisa, siger Henning Bay Nielsen.