Morten Olsen bliver som dansk fodboldlandstræner frem til 2014. Her et overblik over Olsens lange karriere.
Morten Olsen har lyttet til spillerne og ændret sin beslutning om at stoppe som dansk landstræner efter næste års EM-slutrunde. Nu bliver Olsen i stedet til og med VM i 2014.
Her et overblik over Morten Olsens lange karriere i fodboldens verden.
Privat: Født 14. august 1949, handelsuddannet, samboende med Mireille i Bruxelles, Belgien.
DBU-funktioner: 1. juli 2000-: Cheftræner, A- og ligalandsholdet, medansvarlig for ansættelser af talent- og ungdomslandstrænere, ansvarlig for definition af "den røde tråd" i talentudviklingen.
Statistik som landstræner: A-landshold (herrer) 123 kampe, 64 sejre, 32 uafgjorte, 27 nederlag. Målscore på 201-120.
Spillerkarriere - klubhold: 1957-69: Vordingborg, 1970-72: B 1901, 1972-76: Cercle Brugge KV, 1976-80: Racing White Molenbeek, 1980-86: RSC Anderlecht, 1986-89: 1. FC Köln.
Spillerkarriere - landshold: 1970: 1 U/21-landskamp, 1970-89: 102 A-landskampe, 4 mål.
Trænerkarriere: 1990-92: Brøndby IF, 1993-95: 1. FC Köln, 1997-98: Ajax Amsterdam, 2000-: Danmark
/ritzau/