Annonce
Sport

Hjælpen kom i rette tid

Frederik Sørensen hjalp Team Sydhavsøernes 2. divisionshold til en sikker sejr over Næstved/Herlufsholm. Foto: Ingrid Riis

Et klart forstærket hold vandt sikker hjemmesejr.

MARIBO Team Sydhavsøerne har bestemt ikke opgivet at redde klubbens andethold i 2. division.

Torsdag aften gik det ud over Næstved/Herlufsholm, der ellers kommer fra den pænere halvdel af tabellen, men mod et Sydhavs-mandskab i klart forstærket udgave kunne sydsjællænderne intet stille op.

Trak gardinet ned

Førstekeeper Nicolai Neupart fra førsteholdet skulle have kamptræning efter et par kampe ude med en skade, og da han først kom i gang, blev målet hermetisk lukket ned i store perioder.

I marken var en anden førsteholdsspiller, Frederik Sørensen, samt Lukas Eichwald de store oplevelser.

Næstved/Herlufsholm normale storskytte Jacob Zøhner-Petersen kom aldrig til at spille en rolle i opgøret. Det sørgede Frederik Sørensen for med glimrende forsvarsspil, og venstrehånden lynede også fem gange i den modsatte ende.

Det store tryk fra Frederik Sørensen gav også plads til Lukas Eichwald, der boltrede sig med ni scoringer.

De to hold fulgtes pænt ad de første 20 minutter, hvor gæsterne i perioder forsøgte sig med syv mod seks-spil, men effekten udeblev, selv om de scorede, for de nåede aldrig at få keeperen på plads, og så blev det tomme mål udnyttet flere gange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gæsterne gik i opløsning

I slutningen af første halvleg fik Nicolai Neupart for alvor fat, og så sagde Team Sydhavsøerne farvel og tak med tre scoringer op mod pausen, og selv om hjemmeholdet fik en udvisning i første halvlegs sidste sekunder, blev føringen blot udbygget straks i anden halvleg.

Fra stillingen 17-10 gik Næstved/Herlufsholm fuldstændig op i limningen, og med 12 minutter spillet af anden halvleg stod der 23-11 på haluret.

Så kunne Sydhavs-træner Kenneth Jørgensen skifte ud og give spilletid til alle på holdkortet, da kampen for længst var afgjort.

Derfor blev der blot byttet mål de sidste ti minutter.

- Vi står fantastisk godt i forsvaret, og jeg er glad for, at de spillere, jeg får ned fra førsteholdet, virkelig gør en forskel, sagde Kenneth Jørgensen, der nu tror, at overlevelse er muligt.

- Vi skal slå Korsør/Tårnborg, og så bør det række til tredjesidstepladsen og kval-kampe, slår Kenneth Jørgensen fast

Korsør/Tårnborg har som Team Sydhavsøerne otte point, men er bedst indbyrdes, da de vandt det første møde i efteråret.

  • Frederik Sørensen hjalp Team Sydhavsøernes 2. divisionshold til en sikker sejr over Næstved/Herlufsholm. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet