Annonce
Sport

Hjemvendt Eggert er beæret over stor opmærksomhed

Efter mange år i Tyskland er Anders Eggert tilbage i dansk håndbold. Foto: /ritzau/Holte Christer/arkiv

Efter en årrække i tysk håndbold er landsholdsveteranen Anders Eggert søndag tilbage i den danske liga.

Det er en af dansk håndbolds rigtig tunge drenge, der står foran sit comeback i den hjemlige liga.

35-årige Anders Eggert har skiftet Flensborg ud med Skjern efter ti sæsoner som markant profil i den tyske Bundesliga. Sammen med sin nye klub tager han søndag aften imod GOG i Skjern Bank Arena

Der står 160 landskampe og et europamesterskab på cv'et, og det er ikke så sært, at Skjern Håndbold betegnede det som et "vaskeægte scoop", da klubben offentliggjorde aftalen med den aarhusianske tekniker.

Den vestjyske klub har fået et nyt trækplaster, og Anders Eggert går fra at være én blandt mange profiler i Tyskland til at blive et af de allerstørste navne i den danske liga.

- Jeg kan sagtens mærke den øgede opmærksomhed og er egentlig mest af alt beæret over det. Det er fantastisk at vende hjem og mærke, at folk synes, det er fedt og er glade.

- Jeg nyder, at folk synes, jeg har gjort et godt stykke arbejde. Når jeg har tiden til det, kan jeg godt lide opmærksomheden, og jeg er absolut klar til at tage den del af det også, siger Anders Eggert.

Venstrefløjen har spillet i Tyskland siden 2006 kun afbrudt af et års lejeophold i netop Skjern for ni år siden.

Nu skal han undvære alt det rabalder og larm, der er omkring den tyske Bundesliga. Til gengæld slipper han for endeløse busture på Autobahn til og fra udekampene.

- I en lang periode gav det sig selv for mig, at jeg skulle spille i de der store haller, men nu føler jeg mig klar til noget andet.

- Efter ti år har jeg prøvet mange af de ting, der er at prøve i Tyskland. Hallerne er selvfølgelig mindre i Danmark, men atmosfæren er rigtig god, siger Anders Eggert.

Han kalder den danske liga "på mange måder et skridt ned", men fremhæver den store bredde i toppen af rækken.

- Det vigtige for mig er, at jeg glæder mig til at spille i ligaen. At jeg ikke bare kommer hjem for at spille håndbold på retræten. Så ville jeg hellere finde noget andet at lave.

- Jeg føler ikke, der er så meget, der har ændret sig. Jeg har fået lidt mere tid, men det er stadig professionel håndbold, det drejer sig om i hverdagen. Jeg skal stadig spille om titler, siger Anders Eggert.

Kampen mellem Skjern og GOG begynder 18.30.

  • Anders Eggert
    Efter mange år i Tyskland er Anders Eggert tilbage i dansk håndbold. Foto: /ritzau/Holte Christer/arkiv
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele