Annonce
Sport

Højbjerg og Bayern München sikrer sig The Double

Bayern München vandt lørdag den tyske The Double. Mesterskabet har længe været i hus, og nu kan storklubben også kalde sig pokalvinder i denne sæson.

Holdet måtte dog igennem 120 minutters spil, inden Borussia Dortmund var besejret 2-0 i pokalfinalen. I den forlængede spilletid blev hollænderen Arjen Robben den helt store helt.

Han scorede til 1-0 i begyndelsen af anden halvdel af forlængelsen. Ved bageste stolpe satte han indersiden til et indlæg fra Jerome Boateng og skabte forløsning. Kort inden slutfløjtet øgede Thomas Müller til slutresultatet efter et kontraangreb.

Det 18-årige danske stortalent Pierre-Emile Højbjerg havde sin andel i triumfen. Han spillede kampen fra start, da venstrebacken David Alaba måtte opgive at spille.

Træner Josep Guardiola lagde puslespillet sådan, at der blev plads til danskeren på positionen som højre midtbane.

Her leverede han en glimrende indsats. Han var meget med i spillet og tog kloge beslutninger med bolden. Han var ikke påvirket af kampens vigtighed.

Han var endda tæt på at score to minutter inden pausen. Han tog chancen fra kanten af straffesparksfeltet, men det flade skud strøg lige forbi målet i det tætbefolkede felt.

I anden halvleg fik han et gult kort i forsøget på at filme sig til et frispark, og i slutningen begyndte trætheden tydeligvis at sætte ind. Han blev skiftet ud i første halvdel af den forlængede spilletid.

Kampen var meget taktisk præget mellem to hold, der kender hinanden ud og ind fra talrige store opgør gennem de seneste sæsoner.

Men Bayern var dog alligevel tæt på en tidlig føring, da Thomas Müller slap alene igennem. Hans hårde forsøg prellede af i panden på den frygtløse Dortmund-keeper Roman Weidenfeller.

I minuttet inden pausen havde Robert Lewandowski det bedste Dortmund-forsøg, men hans skud gik over mål.

Anden halvleg var en afvekslende affære med muligheder i begge ender. Thomas Müller havde en ny stor chance tæt på mål, og i den anden ende jublede Dortmund-spillerne, da de troede, at føringsmålet var sat ind.

Mats Hummels forsøg så ud til at være over målstregen, men dommeren godkendte ikke målet.

Dermed måtte de 22 aktører ty til forlænget spilletid for at søge afgørelsen. Den sørgede Robben og Müller altså for, og så kunne Bayern fejre The Double.

/ritzau/

Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud