Annonce
Sport

Indre dæmoner og Nadal kan hindre russisk US Open-titel

Rafael Nadal har før US Open-finalen udtalt, at æraen med Roger Federer, Novak Djokovic og ham selv er ved at nå en afslutning. Søndag skal han dog forsøge at gentage sin sejr fra august, hvor han i Montreal sikkert slog den russiske US Open-udfordrer Daniil Medvedev. Foto: Minas Panagiotakis/Ritzau Scanpix

Medvedev har værktøjerne til at give Nadal problemer i US Open-finalen. Spørgsmålet er, om han rammer dagen.

Det er svært at blive klog på den 23-årige russiske tennisspiller Daniil Medvedev.

Søndag står han over for stjernen og den 18-dobbelte grand slam-vinder Rafael Nadal i en imødeset US Open-finale, men præcis hvilken udgave af russeren, der møder op, kan være svært at forudsige.

Det ene øjeblik har Medvedev smadret ketsjere i arrigskab. Det næste øjeblik har han lavet fodfejl på førsteserven og sekunder senere med stenansigt sendt andenserver afsted med omkring 200 kilometer i timen.

Opførslen har givet russeren et lidt blakket ry hos US Open-publikummet, som flere gange har buhet af ham.

Men den kontroversielle stil har også vundet grand slam-finaledebutanten flere tilhængere.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er en venlig eller en god person, men jeg er en meget rolig person, sagde Medvedev lørdag i en delvis undskyldning for tidligere udskejelser ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg har faktisk ingen anelse om, hvorfor dæmonerne kommer op i mig, når jeg spiller tennis. Jeg er ikke stolt. Jeg arbejder på aldrig at gøre det igen.

Dæmoner eller ej har russeren dog haft en imponerende evne til at vinde kampe i sensommeren 2019.

Her er det blevet til en titel og tre finalepladser, hvoraf den ene søndag kan veksles til det største resultat i russerens karriere - en grand slam-titel.

Men den store succes kan paradoksalt nok også blive et problem søndag.

Medvedevs seneste måned har været så proppet med tenniskampe, at en frisk og bundsolid Nadal kan vise sig at blive en uoverstigelig udfordring.

Og selv om russeren ikke skulle være træt, kan det blive svært nok.

I de to titelbejleres hidtil eneste møde, som fandt sted i august i Canada, udklasserede Nadal russeren med cifrene 6-3, 6-0.

Her bed Medvedevs lidt aparte, men dybe grundslag, hårde server og overraskende store bevægelighed - højden taget i betragtning - ikke på spanieren, som vandt sikkert.

Men oplevelsen har ikke fået Medvedev til at miste troen.

- Han havde et langt højere energiniveau end mig. På en måde blev jeg spist midt på banen, har Medvedev udtalt ifølge nyhedsbureauet AP.

- Han kørte kun hårdere, hurtigere og stærkere på, mens det kun gik nedad for mig. Det er virkelig godt, at jeg har denne erfaring mod ham i en Masters-finale. Jeg ved, hvad kan forvente. Jeg ved, hvordan jeg skal forberede mig.

  • Rogers Cup Montreal - Day 10
    Rafael Nadal har før US Open-finalen udtalt, at æraen med Roger Federer, Novak Djokovic og ham selv er ved at nå en afslutning. Søndag skal han dog forsøge at gentage sin sejr fra august, hvor han i Montreal sikkert slog den russiske US Open-udfordrer Daniil Medvedev. Foto: Minas Panagiotakis/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem