Annonce
Sport

Inter begraver Barcelonas spinkle Champions League-håb

Edin Dzeko (i midten) jubler over sin scoring til 2-0. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
FC Barcelona kan ikke længere gå videre i Champions League, efter at Inter onsdag bankede Viktoria Plzen.

FC Barcelona bliver for anden sæson i træk ikke en del af knockoutrunderne i Champions League.

Onsdag blev storholdets skæbne i Europas fineste klubturnering beseglet, da Inter på hjemmebane slog Viktoria Plzen fra Tjekkiet med 4-0.

Det resultat betyder nemlig, at Barcelona ikke kan nå op i top-2 i gruppe C, uanset hvordan spaniernes sidste to kampe - og de øvrige i gruppen - forløber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld ligger det nu fast, at Inter går videre sammen med Bayern München, som allerede i sidste runde sikrede avancement.

I slutningen af første halvleg gik Inter fra 0-0 til 2-0 efter mål af Henrikh Mkhitaryan og Edin Dzeko.

Sidstnævnte gjorde det også til 3-0 cirka midtvejs i anden halvleg, og så kunne Milano-holdet godt begynde at drømme om Champions League-fodbold på den anden side af nytår, mens der muligvis blev åbnet gravøl i Barcelona.

Med et par minutter tilbage af den ordinære spilletid lukkede netop indskiftede Romelu Lukaku endegyldigt kampen for Inter.

Chancerne for, at Andreas Christensen og co. kunne nappe en billet til ottendedelsfinalerne, var allerede inden onsdag ganske små.

Inter skulle således blot bruge en sejr mod Viktoria Plzen, der har tabt alle sine kampe, for at skubbe Barcelona ud i CL-mørket.

Nu er Barcelonas kamp senere onsdag aften mod Bayern München stort set uden betydning.

Xavi Hernandez' mandskab har ikke noget at spille for, da Barcelona er sikker på at ende på gruppens tredjeplads, der giver adgang til Europa League. Bayern München kan dog med en sejr sikre gruppens førsteplads inden sidste runde af kampe.

I gruppe B var Club Brugge allerede inden onsdagens tidlige møde med FC Porto sikker på at gå videre. Efter en sejr på 4-0 over den belgiske klub, som havde Casper Nielsen og Andreas Skov Olsen med fra start, kom Porto meget tæt på at følge efter.

Senere onsdag aften kunne portugiserne dog indløse billet til forårets kampe. Her spillede Atlético Madrid nemlig 2-2 med Bayer Leverkusen.

Spanierne var tvunget til at vinde for at holde sig til, og det havde Diego Simeones tropper også en gylden mulighed for at gøre.

Dybt inde i tillægstiden fik Atlético nemlig et straffespark, men den tidligere Brøndby-målmand Lukas Hradecky parerede Yannick Carrascos forsøg.

Returbolden røg ud i feltet igen, og Saúl Ñíguez headede den på overliggeren, inden Reinildo Mandava i kaosset fik sparket bolden ind på hælen af Carrasco, så den røg ud af banen, og kampen endte uafgjort.

Atlético og Leverkusen er adskilt af et enkelt point på tredje- og fjerdepladsen inden sidste runde.

/ritzau/

  • Champions League - Group C - Inter Milan v Viktoria Plzen
    Edin Dzeko (i midten) jubler over sin scoring til 2-0. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Annonce
Sport

Visma melder motiveret Vingegaard klar til Tour-forsvar

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

Annonce
Annonce
Vejret

Opjusterer varsel om kraftig regn: Op til 50 millimeter på seks timer

Guldborgsund

Sparebehov i kommune kan være mindre end ventet

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Lolland

Nyt erhvervsområde har kæmpe potentiale

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Guldborgsund

Folkefest på Torvet, da Danmark fik endnu et EM-point

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Guldborgsund

Scandlines-ros til regeringen: - Det er en klog beslutning

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?

112

Bil brød i brand på motorvejen: Nu er der nyt

Lolland

Lang kø, da ny sportsforretning slog dørene op

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Annonce
Annonce
Vejret

Åh nej! Risiko for skybrud over LF

112

Bandidos-rockere anholdt: Politiet afslører stort kokainnetværk

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

Knuthenborg

Unikt dinosaur-kranie udstilles på Lolland: Det eneste sted i verden

Sport

Visma melder motiveret Vingegaard klar til Tour-forsvar

Lolland

Lolland helt i top med handicaphjælp